Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
SØNDRE BERGENHL’S AMT.
Makrelflsket foregaar som fjordfiske, kystfiske tilsjøs og som
havfiske i Nordsjøen.
Kystfiske tilsjøs med drivgarn i Norge begynder i midten
af mai og afsluttes omkring slutten af juni. Fangsten bringes
daglig iland. / -
Havfisket, som kun foregaar med dorg, drives i august og
september.
Makrellen optræder i mængde i det sydlige Norge til kysten
af Bømmeløen.
Makrelflsket om sommeren var ofte noksaa lønnende, da
makrellen søgte ind i vangene. Men makrellen var billig, og
ingen kjøber laa paa stedet.
I begyndelsen af 1860-aarene begyndte ruan et nyt fiskeri,
makreldrivingen, som man da drev i aaben baad.
I amtet deltog i makrelflsket i 1917 377 baadlag med 2 639
fiskere, som fiskede 1 316 675 kg.; i 1916 fiskedes i amtet kun
567414 kg. Prisen paa makrellen i smaat var 75 øre pr. kg.
Forbruget af makrel i Kristiania var i 1917 6.1 kg. pr.
individ, i Bergen 2.2 kg.
Dorgefisket efter makrel i Nordsjøen begyndte fra Espevær
i 1885.
Senere udviklede dette fiskeri sig meget raskt. Makreldorgene
forbedredes og deres antal øgedes. Man hængte ikke alene dorger
ud agterud, men riggede ud stænger paa siderne, hvortil
dorge-snørerne fæstedes. Det almindeligste er nu at rigge ud 2 til 4
stænger paa hver side af fartøiet. Antallet af stænger afhænger
af fartøiets størrelse. I godt veir bruges 2 dorgesnører paa hver
stang, og paa hvert snøre er der altid 2 angler. Desuden har
man hængende agterud 2 dorger. Ialt bliver dette med 8 stænger
altsaa 18 dorgesnører mod 36 angler. Blj-stenenes vægt varierer
fra 11/a—3, optil 4 kg. De tyngste stene bruges paa de forreste
dorger med aftagende vægt agterover. Omvendt bruges de korteste
snører forud og de længste agterover.
Fartøistyperne udviklede sig hurtig. Der kjøbtes engelske
fiskesmakker. Hovedmassen af udrustninger fandt sted paa
strækningen fra Espevær til Stavanger.
Snart fik man erfaring for, at der maatte større fartoier tiL
end de smaa skøiter, og man fik i 1889 en kutter.
Espeværs rtskerflaade er steget til ikke mindre end 40 kuttere
og skøiter tilsammen.
I høstmakrelfisket deltog i 1910 fra amtet 156 fartøier med
samlet drægtighed 5 465 ton og en besætning paa 990 mand.
Udbyttet var 9 072 tønder til en værdi af 233150 kr., i
1911 13 901 tdr. til en værdi af 590691 kr. Senere aftog
fangsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
