Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o 40
SONDRE BERGENHUS AMT.
Husevatn, Fedje.
Vestervaagen i Lindaas.
Dragøsund m. v. i Lindaas.
Gjtrdevaagen i Lindaas.
Skjæl til açn. I amtet tages ikke saa lidet skjæl til agn.
Saltet agn benyttes paa mange steder og i stor mængde,
men fersk agn bruges dog mest ogsaa ved skreifiskerierne, særlig
sild, i det nordlige Norge ogsaa masser af lodde. I det nordlige
Norge er der under skreifisket og loddefisket fra 1885 opstaaet
en egen slags agntrafik, idet al agn leveres paa de steder, hvor
fiskeri foregaar, saa fiskerne sædvanlig daglig kan faa kjøbt
fersk agn.
Under Lofotfisket, Vesteraalsfisket og Senjenfisket er
omtrent 20 dampere i trafik med agnførsel. Det er ofte fiskedampere,
som benyttes som agndampere.
Liner for torsk, lange, hyse og kveit« er det redskab, som
mest benyttes af fiskerne.
Der behøves store mængder af forskjellig agn.
Som fersk agn bruges særlig sild af alle størrelser, og
leilig-hedsvis blæksprut, skjæl, seimort, sil og fjæremark.
Udfor Yesteraalen og nogle andre steder benyttes ofte saltet
blæksprutgor (indmaden), og i Lofoten bruges, særlig naar det
lider langt paa vaaren, store mængder saltet skjæl til agn.
Under sommerfisket benyttes næsten udelukkende fersk agn,
kun i nødsfald lagesaltet agn.
Oskjællet (modiola modiolus) og blaaskjællet (myülus edulis)
har vistnok været anvendt til agn af vort. lands fiskere i
umindelige tider. Oskjæl forefindes i stor mængde, men paa dybt vand.
1 Bergens stift er kjendskahet til oskjæl som agn af gammel
dato. Herom afgiver de mange gamle redskaber til skjælfangst
vidnesby rd.
Oskjæl anvendtes af folk fra fjordene, foruden til
hjemmefiske, til agn, naar man reiste «til havs». Baaden lastedes da
med skjæl, ogsaa linestampene, og turen varede saa længe
agnbeholdningen rak. Eller ogsaa foretog fiskerne ude fra
fiskeværene ekspeditioner ind i fjordene til de gamle kjendte
skjæl-banker og forsynede sig med agn for lange tider. Var det vind,
brugtes tran som bølgedæmper. Tranen skvættedes paa sjøen
med en sopelime, og gjennem den blanke fiade, den frembragte,
kunde bunden undersøges.
1 Osterfjorden foregik i flere aar en betydelig skjæltagning
fra begyndelsen af oktober og til ud i marts maaned.
Skjæl-beltet i fjorden er ikke meget bredt. Osterøens bredder er
temmelig steile, og dybden som oftest betydelig lige op under land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
