- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
308

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

308

SØNDRE BERGENHL’S AMT.

vægt til ’’a. 56 cm.s længde og 1700 grams vægt; paa et■ aar i
sjøen bliver den mere end 40 gange saa tung som den blev paa
3—4 aar under yngellivet i elven.

Laksungerne udvandrer i en alder, som varierer fra 2 til 5
vintre; de bliver længere i elvene, jo længer nordlig disse ligger.
I)en almindelige alder er overalt 3 vintre. Længst syd er der
nogle, som vandrer efter 2 vintre, men nordpaa bliver deres antal
forsvindende.

Naar laksungen liar forladt elvens munding, vender den ikke
tilbage, før den er gydefærdig laks. Dens liv i den tid den er
borte, er lidet kjendt. Man troede før, at laksen under sin
opvækst levede omtrent det samme liv som sjøørreten, og at meget
af den smaa sjøørret, som fangedes i vore farvand, var laksunger.
Men blandt disse smaa sjøørreter findes ikke nogen unglaks, som
er mindre end den vel kjendte læksing, som er ca. 45 cm. lang
og veier 1 —1.5 kg. I den tid, laksungen er borte, vokser den
efter dette fra 9—16 cm. til 45 cm.

Der er gjort mange mærkningsforsøg i Storbritannien og i
Norge, men det har endnu aldrig hændt, at en laks, mærket i
Storbritannien, har været fanget i Norge eller omvendt.

De smaalaks, som er fanget i Skagerak paa
makreldriv-garnene, har fortæret sild, brisling og tobis eller sil. I det
nordenfjeldske Norge indeholder smaalaksens mave ofte sild.

Naar de gydende laks gaar op i elvene, bliver deres blanke
dragt lidt efter lidt forandret til den røde og spraglede dragt,
som er eiendommelig for den gydende laks. Laksen, som den
kommer fra sjøen, er meget fed. Denne fedtmængde lever den
paa under Opholdet i elven, thi laksen finder i elven ikke
tilstrækkelig næring. Naar laksen er kommet op til,gydepladsene,
bliver den mere en dorsk og rolig fisk og kan ligge urørlig paa
bunden.

Eftersom rognen vokser, bliver laksens krop mindre fed, og
naar gydningen er over, er fisken meget mager. Bliver den paa
grund af ishindringer nødt til at overvintre, kaldes den
vinter-støing og er om vaaren afskrækkende mager.

Kun en meget liden del af de laks, som gaar op i elvene,
har gydt tidligere i sit liv. Den overveiende del af den Jaks,
som søger til kysten, er fisk, pm ikke tidligere har gydt.

Gydevandringen og opholdet i elven sætter fisken straks
tilbage i vækst, og naar den atter kommer i sjøen og kan begynde
at vokse, har den meget at tage igjen, inden den kommer
i hold.

Nogle laks vender tilbage efter 1, andre efter 2 og atter
andre efter 3 aars uafbrudt ophold i sjøen; men den store
masse opnaar ikke nogen høiere alder. Det er faa laks, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free