Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-’ISKE OG FISKERIER.
311
Abbeden i Lyse, som nu hed Arne, efterlevede ikke
dommen, og da lod biskopen lite juli laksegjærdet nedbryde ved sine
folk. Abbed Arne opførte det straks igjen, og biskopen lod det
atter nedbryde 28de juli. Nu søgte abbeden at ty til kongens
dom, og da han her afvistes, henvendte han sig julen 1328 til
biskop Audfinn med fordring paa at nyde sit laksefiske i fred
som hans formand, ifølge kong Magnus’s og erkebiskoperne Jons,
Jørunds og Eilifs værnbreve. Da dette ikke hjalp, indgav han
til Audfinn en appel til erkebiskop Eilif af 12te januar 1329,
hvori han klager over, at biskopen i to fulde aar havde tilføiet
klosteret skade paa dets fiskeri, imod pave Honorius IV’s brev,
hvori det var givet klosteret, og biskopen havde, som anført, to
gange nedbrudt gjærdet. Desuden søger biskopen at tilintetgjøre
klosterets værnbreve og rettigheder, og nødte derved Arne til at
soge ret hos Eilif. Biskop Audfinn svarede, at appellen var
formelt ulovlig, da den fremkom 7 maaneder istedenfor 10 dage
«fter dommen, og ugyldig, da abbeden og hans konvent var
exkomniunicerede paa grund af overhørighed mod dommen og
derfor efter lovene ikke kunde appellere. Narves dom og
Aud-finns forhor viste, at klosteret ikke har været i rolig besiddelse af
fisket; biskopen har ikke angrebet dets værnbreve, men efter
pligt sørget for, at disse ikke brugtes til tredjemands skade.
Forøvrig havde han mistanke mod de af abbeden paaberaabte breves
ægthed, forkastede appellen og negtede at give bevisbreve til
erkebiskopen. Abbeden negtede at møde eller svare for biskopen
og henholdt sig til sin forrige klage.
Audfinn fremstillede 1329 sagen for erkebiskopen og oplyste,
hvad hidtil var skeet; han nærede fremdeles tvil om klosterets
membraners ægthed. Hans klage til erkebiskopen beviste ikke
hans underkastelse, da han, umiddelbart efterat han havde
forkastet al geistlig domstol, ilede til kongen, og først da hau
mis-tvilede om her at udrette noget, vendte han paany kappen og
tog sin tilflugt til Eilif.
Da desuden Lyseklosters munke atter opførte sit laksegjærde
tversover elven, befalede Audfinn 1329 præsterne i Fane, Os og
Birkeland under messesangs pine at lyse munkene i aabenbart
ban, og med dem alle, som havde deltaget i deres lovløse gjer
ninger. De havde paany opført fiskegjærder uden at agte paa
Narves og Audfinns domme, der satte banstraf derfor; ligeledes
havde de taget to nøter fra præsten i Os imod legaten Vilhelms
bud og anordning. I 1329 faldt erkebiskop Eilifs dom, der i et
og alt stadfæstede Audfinns, og oplæstes i Bergen for abbed
Arne.
Saaledes endte da en proces, der fulgte af det modsigende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
