Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-’ISKE OG FISKERIER.
319
var der 216 fisk, deraf blev 103 dræbt, og der skulde da være
113 igjen; men i 1914 var der 199; og saaledes fortsattes i
5 aar.
Det viser sig saaledes, at bestanden vokser, idet der kommer
fisk til fra bækkene.
ørreten i disse tjern voksede hurtigere, efterat bestanden
var reduceret, idet gjennemsnitsvægten af ørreten steg fra 70 gram
i 1912 til 103 gram i 1916. Nogen forbedring i ørretens kvalitet
forøvrig kunde ikke paavises.
Det synes mærkeligt, at de lavtliggende vestlandske vande
med lang sommer og mildere temperatur skulde give ørret med
langsom vækst sammenlignet med fjeldvandene, hvor sommeren
er kort. Her spiller sikkerlig den rigeligere tilgang paa grundaat
og andre næringsdyr en rolle; og saa er mange vande paa
Østlandet grundere. I de vestlandske vande synes ørreten at kunne
sammenlignes meel sultefodrede kjør, saa fiskens størrelse og vækst
kan kun forbedres ved at reducere bestanden.
Paa Østlandet har i de senere aar rigfolk kjøbt ørretvande
for at bruge dem til sportsfiske. De freder dem da for at faa
mere fisk, og der fiskes da mindre end bønderne gjorde. Men
saa mærker sportsmændene i aarenes løb, at fisk♂n bliver mindre
og mindre. Dette har saaledes været tilfældet i vandene i
Sknr-dalens vasdrag.
Det synes efter disse undersøgelser at være saa, at de
forskjellige vande maa behandles paa forskjellig maade; nogle vande
vil være tjent med, at bestanden reduceres, andre kan maaske
trænge tilførsel af befrugtet rogn.
Hvor meget indsjøerne yder af fisk pr. km.- er uvist, og
sikkert meget forskjelligt.
Paa grundlag af forskjellige oplysninger synes afkastningen
i en del vande i Kristians amt at være ca. 3 kg. fisk pr. hektar
eller 300 kg. pr. km.2
Efter Huitfeldt-Kaas er afkastningen af Mjøsens fiskerier
aarlig 2’/s å 3 kg. pr. hektar. Lignende ringe afkastning er
almindelig.
For en del vande paa Hardangervidden og i Øvre Numedal
fandt dr. Knut Dahl vandenes afkastning (se tabellen pag. 320).
Fiskerige norske høifjeldsvande kan som undtagelse beskattes
for ca. 8 kg. pr. hektar om aaret, men ørretvande, som kaster
saa meget af sig, er en sjeldenhed i vort land; selv med en
aarlig afkastning af 3—1 kg. regnes ørretvande hos os for at
være meget gode.
For de fleste ørretvande bør man være foruøiet med 3 kg.
pr. hektar om aaret; dette er og middelafkastningen i svenske
vande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
