Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
SØNDRE BERGENHL’S AMT.
16 og 20 000 fjeldorret om aaret, men flere af disse fiskerige
vande ligger udenfor Søndre Bergenhns amt.
Som fiskevande paa Hardangervidden nævnes Bjørnebotv,
Kvenno og Kvennesjøen, Dimmedalsvøtn, Veig, Svartepytt m. fl.
Af de talrige større og mindre vande paa Hardangervidden
er der ørret i de fleste, ialfald i dem, der er’over 1 km.ä store,
og den almindelige ferskvandsørret er den eneste forekommende
fiskeart.
Denne ørret paa Vidden er af fortrinlig kvalitet og i de
fleste vande saa god, som den overhovedet findes nogetsteds her
i landet. Men ogsaa her paa Vidden er den af meget forskjellig
kvalitet og størrelse, fra smaa dvergformer paa Vs—lU kg. i
enkelte vande og elve til store ørret paa 1—2 kg. i andre; der
er magre fiske med hvidt kjød og fede fiske med den mest intense
røde farve. Derhos er der alle overgange mellem disse
yderligheder. Hvert vand har gjerne sin raee, som sædvanlig skiller
sig ud fra de øvrige vandes og nabovandenes racer.
At ’ørreten paa Hardangervidden i de fleste vande er af
udmærket kvalitet, skyldes vistnok først og fremst Viddevandenes
rigdom paa fiskenæring.
Marfloen eller gammarus pulex findes i maven hos de fleste
ørreter her, hvad der ikke er særegent for Hardangervidden alene,
men marfloen findes i de fleste af vore høifjeldsvande undtagen
i brævande med uklart, blaat eller blaagront vand. Marfloen har
forskjellige navne i de forskjellige egne af landet, som matflo,
ræke, bundaat, grundaat o. s. v.
Ogsaa et andet krebsdyr, en snegl, samt larver af insekter
spiser ørreten paa Hardangervidden, om end ikke paa langt nær
i saa stor mængde som marfloen.
De insekter, som paa stille aftener eller varme solskinsdage
sværmer omkring i ganske stor mængde langs elvebredderne, tjener
og ørreten som næring.
Der er ringe dybde i Viddevandene. De grunde vande
opvarmes sterkere af solvarmen og har en høiere og jevnere
temperatur helt til bunden, hvilket er af betydning, da det er
bunden, som især giver fiskenæringen, og i de varme vande trives
plante- og dyrelivet bedst.
Sollyset naar i de grunde vande til bunden. Planterne trives
ved lyset.
I en varm sommer i godt veir er i de grunde vande en
temperatur af 11 —13° C., efter 2—3 regnveirsdage kan
temperaturen synke et par grader, men temperaturen i de vande, hvor
der er fisk, er om sommeren sjelden lavere end 9° C., eller i
elvene ned til 8° C.
1 de grunde vande er temperaturen gjerne næsten den samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
