Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-’ISKE OG FISKERIER.
325
gaa med til at tage garnene op, tørre dem og sætte dem ud igjen;
garnene lider naturligvis ved stadig at staa ude og raadner hurtig
op, og fangsten bliver mindre end om man flyttede garnene til
nye fangstpladse. Men der er ringe folkehjælp i disse afsides
egne, og fiskeriet er ordnet saa, at arbeidet kan udføres af en
mand alene.
Garnene tilsees hveranden eller tredje dag, ofte blot 2 gange
i ugen, hvorved der spares arbeidskraft, saa en mand kan tilse
et større antal garn og drive fisket uden ophør i et par vande
paa en gang. Det gaar ud over den fangne fisks kvalitet, idet
fangsten bliver rak og blød.
Imidlertid er udsigten til at faa fisken helt frisk frem til
bygden eller til Kristiania og Bergen smaa, da transporten er
tungvindt og lang.
Det store, dybe Ringedalsvatn ligger ca. 400 m. o. h. og kan
ikke siges at ligge paa Hardangervidden, men paa grændsen.
Vandet er meget dybt i hele sin udstrækning med bratte strande.
Den almindelige dybde er noget ud fra stranden 70 — 80 m.
Paa grund af den store dybde er vandet et daarligt
fiskevand. Gjentagne gange skal der være baaret ørret op i vandet
fra elven nedenfor, men man har .aldrig faaet nogen fisk igjen i
vandet eller seet den vake der. Maaske findes ørret i vandet,
omend i ringe antal.
I Bersaavatn skal være stor pen fisk, og ogsaa i
Mosdals-vatn er der fisk.
I Kinsovasdraget er det største vand Veigvatn eller
Kinso-kvelvvatn. Her er ørret af god kvalitet og tildels temmelig stor.
Der er bræer omkring, saa det er vistnok et koldt og for ørrétens
trivsel mindre egnet vand.
I dette vasdrag tindes ørret i Ovnskjelvatn, Kinservatn og
maaske i Holmevatn, Helnebergvatn og Breivatn; men fisket er
ikke af videre betydning.
I Veigelvens vasdrag (bielv til Fidfjordelven) er de to
Finnebu-vøtn gode fiskevande.
I hovedelven er der paa flere steder godt stangfiske, f. eks.
ved Nysæter, men det er elvefisk, forholdsvis mager og af ringe
størrelse.
Øverst i bielven Grønas vasdrag ligger Grøndalsvatn. hvor
der er lidt fisk.
I den del af Veigelven, som løber gjennem Olavsdalen, er
stangfisket godt og fisken større og federe. Der har oftere ligget
engelske sportsfiskere i Olavsdalshytten.
I det andet større vasdrag til Eidfjordelven, nemlig Bjoreio,
er der flere meget gode fiskevande, som Langevatn, Tinhølen og
det midt mellem disse beliggende Klevshøvdtjern (paa amtskartet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
