- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
339

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I-’ISKE OG FISKERIER.

339

men vi faar ikke en vare, som er slig at vi tør hyde den frem til
publikum. Det kjod, som endnu er godt ved ilandbringeisen,
bliver straks nedsaltet. Vi har slagtekyndige folk ansat paa alle
stationer og tønder og salt færdig til øieblikkelig brug.

Det er jo saa, at fangstskibene nu venter, til de har fanget
en 2—3 lival, før de bringer dem iland. Der har været
foregaaet, at staten burde holde mindre slæbebaade, som efterhvert
kunde slæbe hvalen til land. Vi spurgte direktøren, hvad han
mente herom.

Det vilde ikke spille nogen større rolle, mente han, da selve
slæbedistaucen som regel er saa lang, at kjødet alligevel vilde
have begyndt at bedærves ved indkomsten. Intet gaar imidlertid
til spilde. Alt det kjod, som ikke kan saltes, bliver kogt
sammen med benene. Først koges alt fedtet ud og resten bliver
anvendt til kraftfoder.

Har kjodet fundet nogen fast fod blandt publikum?

Ja, man vil svært gjerne have det. Og vi kunde sikkert
have faaet solgt alt, om det havde gaaet an at faa det friskt til
land. Vi tæuker nu at sætte igang hvalfangst i Skagerak i høst,
straks fangsten i Finmarken er slut, antagelig i
oktober—november. Vi er jo forberedt paa, at fangsten i Skagerak vil gaa med
tab, men den vil blive af stor betydning for kjødtilførselen sydpaa.

Har fangsten overhovedet vist sig lønsom"?

Ja, det har den. Vi har til dato indbragt 593 hval. Vi
antager, at det vil udbringe omkring 16 000 fade olje og omtrent
samme antal sække kraftfoder, et resultat, som vi finder er
udmærket. Det betaler ikke bare driften og adskillig over. Vi har
ogsaa haab om, at vi vil kunne afdrage en stor del af
stationernes anlægsomkostninger. Vi havde regnet med maksimum
17 000 fade olje for hele aaret og har allerede ca. 16 000 fade.
At’ hval havde vi regnet med ca. 550 for hele aaret, men har
altsaa allerede nu faaet flere. At oljekvantnmet ikke da ogsaa
er blevet endnu større, skyldes, at en hel del af disse hval var
seihval, som er mindre fedtholdige.

jordbrug.

Udbytte af agerbruget. Den beregnede gjennemsnitsavling
og dennes værdi sees af tabellerne pag. 340—47.

Til sammenligning hidsættes -her nogle tal for udsæd og avl
for og nu med benyttelse af professor Aschehougs opgaver for
1665 og 1723. I denne forbindelse maa erindres, at avlen af
poteter i nyere tid spiller en betydelig rolle ved siden af korn-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free