Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
SONDRE BEKGENHL’S AMT.
I)h udsæden pr. maal her i amtet er forholdsvis stor, bliver
til gjengjæld tallene for foldighed noget låve, lavere end
gjennemsnittet for rigets bygder, trods jo avl pr. maal er høiere, hvad
kornarterne angaar.
Havre er hovedsædarten blandt kornarterne. I 1915
udgjorde havrearealerne 2 921 ha. eller 85.19 pct. af de samlede
kornarealer. Denne sædart er blevet mere og mere dominerende:
i 1865 udgjorde havrearealerne 76.28 pct. af amtets kornarealer.
Den største avl pr. maal angives for Varaldsø, Strandebarm. Os,
Samnanger, Manger, Kvam og Odda, som alle angiver en avl af
5 hl. pr. maal eller lidt mere. Af den samlede indmark udgjør
havrearealerne 4.8] pct. Havreavlen er forholdsvis mindre
udbredt i Hardanger og Voss end i de to øvrige fogderier.
Byg optog i 1915 182 ha. eller 0.30 pct. af indmarken.
Bygavlen er gaaet meget tilbage; i 1890 udgjorde amtets
byg-arealer over 400 ha. Bygavlen foregaar væsentlig i Hardanger
og Voss fogderi, for en mindre del i Søndhordland, men høist
ubetydelig i Nordhordland. Den største avl pr. maal angives for
Kiuservik, Odda, Voss og Ullensvang med henimod 5 hl. pr. maal.
Blandkorn optog i 1915 311 ha. eller 0.51 pct. af indmarken.
Ogsaa avlen af blandkorn er gaaet sterkt tilbage; arealerne af
denne sædart indtog endnu i 1890 over 700 ha. Blandkornavlen
drives væsentlig i nogle af herrederne i Hardanger og Voss, forst
og fremst Voss og Vossestranden, hvor blandkorn er hovedsæden
Disse herreder opviser ogsaa den største avl pr. maal af
blandkorn.
Hug dyrkes i ubetydelig grad, og har heller ikke tidligere
indtaget nogen fremskudt plads.
Arealet i 1915 udgjorde 13 ha. eller 0.02 pct. af indmarken.
Hvede og erter dyrkes omtrent ikke og har heller ikke
tidligere spillet nogen rolle for dette distrikt.
Poteterne optog i 1915 3 310 ha. eller 5.45 pct. af indmarken,
hvilket er lidt mere end de tidligere tællinger fra og med 1890
opviser. Potetavlen er særlig fremtrædende i Nordhordland, hvor
potetarealerne er adskillig storre end kornarealerne, medens i de
andre fogderier kornavlen indtager det største areal. Potetavlen
pr. maal angives for nogle bygder til 30 hl. eller lidt mere, men
for andre lige ned til 12—15 hl.
Turnips dyrkedes paa 140 ha. eller 0.23 pct. af indmarken;
dette er noget mere end i 1907, men mindre end i 1900.
Turnips dyrkes omtrent i alle bygder, men oftest i ganske ubetyde
lige mængder. De største arealer kan Ullensvang, Kvam og
Voss opvise.
Grønfoder dyrkedes i 1915 paa 101 ha. eller 0.17 pct. a,f
indmarken, i 1900 udgjorde arealet 170 ha.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
