Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
sondre bergenhUs amt.
Maal.
Røldal........................100
Eidfjord......................250
Ulvik...........450
Granvin . . ................390
Kvam........................970
Jondal !......................340
Evanger......................350
Voss..........; . . 2 170
Vossestranden..................760
Tilsammen 29 000
Landkommunen Aarstad antoges at kunne opdyrke omkring
20’0 maal; et areal, som nogenlunde svarer til hvad der er udlagt
paa herrederne i amtet.
Frugtavl og havedyrkning i ældre tid. For
kristendommens indforelse har havedyrkningen neppe været drevet i den
forstand, hvori dette ord nu tages. Mén særlig efterat flere klostre
var oprettede i landet, eller omtrent fra begyndelsen af det 12te
aarhundrede, var der en slags havedyrkning, om denne end maa
have været i sin første barndom.
Efterretningerne om havedyrkning i ældre tid er kun faa;
nogle oplysninger giver de ældste love. I de ældste love nævnes
laukagarfo og kvanngardr, eller steder eller haver, hvor der
voksede løg og kvanne.
At løg og kvanne har været dyrket og ikke har vokset
helt vildt, synes at fremgaa af lovens udtryk: hvis en
anlægger laukagard eller kvanngard. At løg benyttedes paa Olav
den helliges tid, sees af beretningen om slaget ved Stiklestad
1030.
Det heder, at i en stenkjedel havde «hun kogt sammen log
og andre urter, som hun gav de saarede at spise for derved at
undersøge, om deres saar naaede til indvoldene; hun kunde da,
heder det, lugte logen ud gjennem saaret».
Rimeligvis har det været græslog, som først dyrkedes, men
maaske og, ialfald senere, andre løg. Fritzner nævner i sit
leksikon geirlaukr, hjalmlaukr, l’trlaukr, nåttlaukr, og
stappa-laukr.
Kvanne eller angelica bruges endnu i fjeldbygderne, idet
stilkene spises. Kvanne nævnes allerede i Olav Trygvessøns
saga. Tidlig om vaaren, heder det, mødte Olav paa torvet i
Nidaros en mand, som havde mange store kvanner. Han tog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
