Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.1 ordbrug.
373
Buskapen paa Stend landbrugsskole udgjorde i 1916 42
melkekjor, 3 okser og 16 ungdyr, tilsammen 61.
I de senere aar har aarsfoderet været omtrent 3 400
foderenheder. Foderværdien er regnet til 1.2 1.5 kg. ho og 2.5 kg.
halm pr. foderenhed. Kraftfoderkjobet har steget betydelig, særlig
de senere aar, idet der nu bruges ca. 500 kg. kraftfoder pr. melkeko
om aaret.
Fodringen er ogsaa mere alsidig, fordi der dyrkes mere
rodvækster, og der desuden tillaves betydelige mængder surhaa.
Melkemængden gjennemsnitlig for de normalt melkende kjør
har paa Stend landbrugsskole været forskjellig, fra 1 355 kg. om
aaret til 2 176 kg.
I aaret 1867—68 var den 1 531 kg. og i 1911 — 16 2 143 kg.
Melkens fedtindhold var i 1911—16 3.62 pct. og forbruget af
foderenheder 3 583.
Staten stationerede en stamme af sauer paa landbrugsskolen
i 1866 og 1867; 2 vædre og 10 sauer af cheviotrace skulde
udgjøre stamflokken.
Saueflokken øgedes i 1877 til 95 dvr.
I den første tid har saueholdet været lønsomt, og Wilson
lovede sig megfet af denne gren af husdyrbruget. Han mente,
at der er beite paa gaarden til 150—200 dyr, saa der var god
anledning til udvidelse.
Det blev forsøgt at lade sauene gaa ude ogsaa om vinteren,
og dét viste sig, at sauene trivedes og greiede sig godt; det blev
fra 1872 til regel at lade dem gaa ude hele vinteren, ogsaa om
natten. Sauene blev da klippet bare en gang om aaret.
i 1877 blev sauene angrebet af skab, og flokken blev
reduceret fra 95 til 59 dyr.
1 1885 blev alle sauene solgt. Senere har ikke saueholdet
været taget op igjen.
I 1872 blev der i Solør kjøbt et par griser af yorkshirerace.
I 1885 prøvede man cumberlaudracen, og i 1889 prøvede man
de røde, engelske landsvin tamworth, og i 1892 norske landsvin
fra Etne.
I 1909 modtog skolen amtets avlsstation for stor yorkshire,
som havde været i Øleu.
Fra den tid blev svineholdet anlagt i lidt større maalestok.
Det har været baseret paa avl og salg af smaagriser, og disse
har havt rivende afsætning, baade de som har været udkaaret
som avlsdyr og de almindelige slagtegriser. Produktionen af
smaagriser har i det sidste dreiet sig om 180 griser om aaret.
1 1866 fik 6 angoragjeter foreløbig plads paa
landbrugsskolen, idet man mente, at det maatte have særlig interesse for
Vestlandet at faa bragt paa det rene, om disse dyr kunde trives her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
