- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
376

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

a 7 6

søndre bergenhus amt.

er befriet for krat og tildels for stene og tuer, og en del af
deru bliver af og til overgjødslet. Hertil bruges almindeligvis
heste- og faaregjødselen, der paa grund af sin korthed og skjørhed
er let at fordele. Gjødselen bliver ved denne fremgangsmaade
spredt og derpaa revet (rivlet) fin med en rive, saaledes at- naar
der er faldt lidt regn paa den, er deu omtrent forsvunden. Disse
enge bliver aldrig pløiet eller behandlet med jordbrydende
redskab.

At denne enkle brugsmaade har kunnet holde sig uændret,
har vistnok sin grund i vanskeligheden ved at dyrke ny jord.
Stenbrydningen er i disse bygder et kostbart arbeide. Den
mængde af sten, som her kan findes for eksempel i et maal
jord, er ofte større end nogen let kan forestille sig, der ikke har
havt leilighed til at se det.

Det vestlandske jordbrug bruger meget udmarkslaatter.

Disse slaatter er vigtige for jordbruget, idet der her samles
adskilligt foder, særlig sauefoder. Det var almindeligt, at hele
gaardens mandskab var beskjæftiget i slaatterne 2—3—4 uger
hver sommer, men eftersom tilgangen paa arbeidshjælp er aftaget,
er brugen af udslaatter blevet mindre.

Havnegangene i Søndhordland er i nogle herreder gode, som
i Etne, Kvinnherred og Strandebarm, og her er de i regelen
tilstrækkelige. I andre herreder, som Fjelberg, Stord, Fitjar, er de
middels gode, men ofte utilstrækkelige. Som daarlige betegnes
havnegangene i Ølen og Svei(t.

I Nordhordland er der enkelte herreder, som har gode og
tilstrækkelige havnegange, saaledes Haalandsdalen, Modalen og
Masfjorden, delvis ogsaa Os og Fuse.

I mange herreder, som Samnanger, Fane, Haus, Bruvik og
Hamre, er de middels gode og ofte utilstrækkelige. Daarlige er
havnegangene i Sund, Fjeld, Alversund, Herlø, Hjelme, Manger,
Lind aas og Austreim.

I alle herreder i Hardanger og Voss er havnegangene gode.
I Granvin og paa Voss betegnes de som middels gode, men de
er tilstrækkelige paa Voss og i Evanger.

I mange herreder i Søndhordland er der ingen fjeldbeiter.
I nogle herreder er de gode, som i Etne og Strandebarm; delvis
gode er de i Skaanevik og Varaldsø.

I Nordhordland er der en lang række af herreder ud imod
kysten, som ingen fjeldbeiter har; men atter andre, som ligger
længere inde, har gode fjeldbeiter, saaledes Haalandsdalen.
Samnanger, Haus, Bruvik, Hosanger, Modalen og Masfjorden.

I de fleste herreder i Hardanger og Voss fogderi er
fjeld-beiterne gode; i Eidfjord er de udmærket gode og mere end
tilstrækkelige, i Granvin og paa Voss betegnes de som middels gode.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free