Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT
.-405
I andre bygdelag, sovn stødte til Vidden, synes man
omtrent samtidig at have holdt tamren ligesom i Hardanger og
Hallingdal.
Foged Clouman i Øvre Telemarken skrev i 1790 til foged
U. V. Koren i Hardanger, at han havde stiftet et patriotisk
selskab i Telemarken med formaal at forplante tamme rensdyr i
ålmenningen, der for størstedelen bestod af mosgroede fjelde.
Ffter biskop Neumann gik det godt med tamrenholdet i Ulvik
de første aar, antallet af dyr steg i løbet af 20 aar til omtrent
400, skjønt der slagtedes en del. Men senere blev eierne uenige.
Rensdyrene blev overladt til sig selv, kom paa vidden, og
ulven gjorde en rig høst. Efterhaanden gik hjorden tilgrunde.
Imidlertid maa man og have begyndt med tamrenholdet i
Ullensvang herred. Kraft fortæller i sin Norges Beskrivelse», at
man for omtrent 30 aar siden. (d. e. noget før 1800) anskaffede
tamme rensdyr fra. Lapmarken og s.atte dem med en egen gjæter
i fjeldene vestenfor Sørfjorden, mellem Aakre-, Samlen- og
Sørfjorden. Ligesaa havde man anskaffet sig rensdyr i Jondal og
holdt dem i fjeldet mellem Mauranger og Krossdalen. Efter en
del aars ■ forløb forfaldt dog det hele, og dyrene forvildede sig.
Paa Krafts tid var alle dyrene forsvundne.
Lapmarken betyder vistnok her egnen omkring Røros. I)et
var efter dette paa Folgefonnens balvø. at dyrene sattes.
Paa fjeldene nord for Maurangerfjorden blev der i begyndelsen
af det 19de aarhundrede ifølge «Budstikken» af 1820 gjort forsøg
med tamren; men dels døde de, dels blev de vilde.
1 1837 indkom til landhusholdningsselskabet et andragende
fra Iver Olsen Mourseth og Ole Olsen Mehus fra Eidfjord i
Granvin præstegjeld om et laan stort 100 daler til indkjøb af
tamren fra Finmarken. Andragendet indvilgedes. De reiste til
Finmarken. hed det, og kjøbte 45 dyr ialt, deraf 3 handyr. I 1839
betaltes laanet tilbage, og det hed, at dyrene trivedes godt.
Dyrene formerte sig i de 2 forløbne aar fra 35 til ti 7.
Sognepræst Rotting oplyste senere, at dyrene var hentet ikke fra
Finmarken, men ti mil øst for Roros, og at der senere ^1839) blev
kjobt yderligere 102 dyr, som blev hentet 10 mil vest for Roros.
Det er vel saa at forstaa, at de, som hentede rensdyr fra
Røros omegn, har kaldt denne strækning Finmarken.
Det gik ikke videre godt med denne renhjord. 2 rensdyr
blev solgt til Jardin des plantes i Paris.
Omkring 1840 blev der kjøbt 99 rensdyr fra Finmarkeu.
som sattes i fjeldet ved Seljestad. I 1843 var hjorden vokset
til 180 dyr.
I 1845 var der efter folketællingens opgaver ialt 1 435
rensdyr i Søndhordland og Hardanger fogderier. Deraf kom paa Ulvik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
