Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
SON DKK BEKGEHNUS AMT
det nævnte dekokt af tobak at være det sikreste og mest
farefrie, og da man fik toldfrihed for tobak til dette brug, var det
tillige det billigste.
Det var især i 1840-aarene, at skabsygen voldte mest
skade.
Skabsygen var især udbredt i Lister og Mandal, Stavanger,
Nordre og Søndre Bergenhus samt Romsdals amter.
En af Sondre Bergenhus amtsformandskab nedsat komité
beregnede den skade, som skabsygen da foraarsagede i dette amt,
til 80 000 kr. aarlig.
1862 forsøgte man i Tysnes præstegjeld ved 10 oplærte
skabkurerere at læge ca. 5 000 sauer. Virkefeltet var en ø, og man
opnaaede at udrydde skabsygen paa øen.
Fra høsten 1863 til 1866 blev der af Søndre Bergenhus
amt udbetalt for kurbehandling af 127 405 sauer og 7 673 gjeter
63 540 kr. ; der brugtes 28 258 kg. tobak. Hertil kom dyrlægens
løn 2 000 kr. aarlig af staten samt skyds; derimod bares diæten
af amtet.
Efter det udmærkede resultat i Søndre Bergenhus amt b(
-handledes sygdommen i Nordre Bergenhus, Stavanger, Romsdals
og Kristians amter. I aarene 1883—96 havde Myklestad
ledelsen, og det lykkedes ham at udrydde sygdommen. Det kostede
10 til 20 øre for hver sau, som behandledes, eftersom den maatte
behandles, 1 eller 2 gange.
Ole Torbjørnsen Myklestad har havt væsentlig fortjeneste ved
udrydningen af saueskab i Norge og for en stor del paa Island.
Efter 32 aars arbeide mod sygdommen lykkedes det ham
fuldstændig at udrydde den fra de herjede distrikter.
1,1903 bevilgede Althinget 170 000 k’r. og i 1905 30 000 kr.
til sygdommens udryddelse.
Der var i den tid, 1902 -06, da Myklestad havde ledelsen
af kurforanstaltningerne paa Island, skabsyge blandt sauerne i
større og mindre grad over landets samtlige sysler (fogderier).
Alle landets sauer blev kurbehandlet; tieres antal var over
600 000.
Gjeteskab. Naar gjeten er skabbet, er dette ogsaa foraarsaget
ved skabmid (sarkoptes). Midden hos gjeten horer til samme slans
som den hos mennesket; ialfald paastodes det med bestemthed,
at gjeten havde smittet flere budeier i Stryn i Nordre Bergenhus
amt i 1884, idet de melkede gjeterne. Derimod kan sauen ikke
smitte gjeten. Gjeter har staaet i rum en hel vinter med meget
skabbede sauer uden at blive angrebne. Men sauer, som havde
staaet sammen med "sterkt skabbede gjeter, er blevet angrebne.
Hos gjeter, som har gjeteskab, falder haarene af i ansigtet
og omkring ørerne, og der danner sig smaa skorper. Skindet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
