Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BKBYGN1NG.
435
over fjeldet fra Vestland til Østland; men der er et stort antal
mindre dale, og i regelen er der her en forholdsvis tæt
be-bygning, hvor dalen munder ud i fjorden, ofte paa terrasseland.
Saa ligger der en bebygning op igjennem dalene, og den kan
være betydelig, saaledes som paa Voss. Mange steder ligger der
op igjennem smaadalcne. spredte gaarde, som da høiere op afløses
af sætre.
Adskillig bebygning ligger oppe i lierne, tættest i de
laudskaber, der bestaar af skifer, og her er jordsmonnet ofte godt,
og undertiden paa skredjord.
Der er adskillig bebygning paa øer, og der er i det hele
tættere bebygning paa øerne end paa fastlandet, hvor der er saa
meget høit land.
I Odda, Aalvik og flere steder, hvor der er eller anlægges
storre fabriker, samles der tusenvis af indbyggere, og bebygningen
af saadanne steder vil sikkerlig tiltage efterhvert som antallet af
de industrielle anlæg bliver flere og flere.
Bebygningen med gaarde og sætre er meget høiere i amtets
østlige del end i den vestlige.
Paa de ytre øer i Nordhordland er det undtagelse, at
gaardene ligger over 100 m. o. h., som Olsvold gaard paa Manger,
126 m. o. h. Dog ligger nogle gaarde paa den store Osterø mere
end 200 m. o. h., saaledes Nordre Kleppe gaard i Haus 285 m. o. h.,
I Masfjorden ligger Kringlebotn 314 m. o. h., Neseim i Evanger
430 m. o. h., Øfsthus paa Voss 630 m., og i samme høide omtrent
ligger de øverste gaarde i Raundalen paa Voss.
Den bebyggelse, som skyldes jernbanebygningen over
høi-fjeldet med stationer som Finse, 1 222 m. o. h., er ikke nogen
bebygning med gaarde.
Høiest gaar deu faste bebyggelse i Hardanger, hvor Bjoreios
dal i Eidfjord er beboet’ langt ind over fjeldvidderne. De
hoiest-liggende gaarde er ikke gamle. I det 17de aarhundrede endte i
Eidfjord den faste bebyggelse med gaardene Tveit og Maabø i
Maabødalen. Ovenfor den sidste gaard reiser fjeldet sig bråt,
som om det vilde stænge veien. Fra gammel tid af gik lier
færdselsveien opad de høie og besværlige Maabogalder; men først
efter aar 1700 er der paa det ovenfor liggende plateau ryddet
gaarde i Sysendalen. Den ældste af de her liggende gaarde, der
kaldes Garin, ligger 720 m. o. h. Den er for første gang nævnt
i et regnskab fra 1713. Først 45 aar senere, i 1758, blev
Maurset gaard; i 1760 og 1763 kom først Fit og senere Høi. Af
disse er Maurset den øverste gaard, 743 m.; Høi ligger 665 nu
høit. Efter 1763 blev det paa længere tid stille med det
fortsatte rydningsarbeide. Men senere er der atter ryddet tiere
gaarde og pladse, der ligger nær ved Høi, ret op for Vørings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
