Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 OH
SONDRK" BERGENHUS AMT.
uden vinduer, saa det var sjelden endog hos en rig bonde at
finde en saakaldt glasstue.
Efterhaanden soui glas blev almindeligere og man trængte
mere lys, huggedes der aabninger i rogstuens vægge og der
anbragtes et vindu, næste generation kanske et til, og en tredje
generation kanske et tredje.
Ildstedet med røgovn, som endnu ikke havde faaet skorsten
med frit afløb for røgen ud i fri luft, men hvor røgen fra
ildstedet endnu samledes inde i stuen under taget, fandtes efter
Munch Søegaard endnu saa sent som i begyndelsen af 1880-aarene
paa et par steder, paa gaarden Nes og paa pladsen Kronen» i
Kvam.
Efterhaanden forsvandt røgovneue, idet der indførtes et
ildsted med røgpipe, saa ljoren kunde sløifes, og saa det gik an at
lægge lem eller loftsgulv over stuen, og om man vilde, kunde
man bygge et øvre stokværk paa huset.
Det nye ildsted var enten en muret lysovn eller en jgrnovn
kakkelovn), som enten var bilæggerovn, vindovn eller kogeovn.
Skikken med lysovn er kommen fra indlandet af og- har
først naaet de inderste bygder af fjordene.
Ude ved havkanten kom bilæggerovnen istedetfor røgovnen.
I de bygder, hvor det var smaat med ved, og hvor man maatte
bruge torv som ude ved havkanten, maatte bilæggerovnen være
velkommen.
Bilæggerovnen blev almindelig i de skogløse, torvbrændende
kyststrækninger.
Bilæggerovnen vender ikke ovnmundingen ind mod stuen;
forsiden gaar igjennem væggen og vender ud imod en skorsten i
et kjøkken, som maa være ved siden af stuen. Fra dette kjøkken
af lægges der i ovnen, og det er vel af denne omstændighed, at
den har det tyske navn bilæggerovn.
Røgstuen kaldes undertiden ljorestue. I ikke saa faa stuer
er der istedetfor røgovn kommet kogeovn med tilhørende ror og
røgpibe, men ljoren staar endnu for at kunne slippe ud dampen
og den kvalme luft.
I slutten af 1880-aarene er ogsaa bilæggerovnenes tid forbi,
og der findes nu i alle røgstuer de saakaldte «kogeovne \ der
tjener saavel til opvarmning som til madens tilberedning. Denne
kogeovn er beboelseshusets eneste varmekilde.
De prægtige gamle rogstuer var for gode til kassation og
nedrivning. Man foretrak at foretage forandringerne uden at
rive dem, men med tilbygninger eller udnytning af bu og loft.
De gamle røgstuer, som de nu er moderniseret med større
vinduer end tidligere og hyppig forsynet med malet paneling
indvendig, slig at der kan vaskes vægge os tag ved hovedrengjo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
