Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
■441
fælles opholdssted ved maaltider og om kveldene bliver da
røg-stuen, hvor ogsaa gaardens husbondsfolk, bedsteforældre og andre
vilkaarsfolk, de til forpleining modtagne fattige og syge og husets
børn linder sin soveplads, næsten altid 2 eller flere i samme seng.
At et større antal mennesker bor sammen i et enkelt fælles
soverum og spiserum, forekommer overalt saavel i by som paa
land. Men eiendommelig for store dele af Søndre Bergenhus amt
er, at saaledes boede ikke alene bygdens smaafolk; saaledes levede
alle bygdens familier uden undtagelse, den rigeste bonde
saavelsom den fattigste pladsmand.
I nogle huse af en forbedret type findes der en rummelig
gang tvers gjennem huset og paa hver side af gangen et rum
med ovn, hvorpaa der ogsaa kan koges, og som ofte flittig
benyttes, skjønt der er kjøkken i huset. I det ene rum har
bedsteforældrene, kaarfolkene, sit tilhold, i det andet gaardbrugeren selv
med familie.
1 den senere tid er der kommet op en del nye typer for
vaaningshuse med de saakaldte lemstover.
Det er opvarmningen, som volder vanskeligheder. Brændslet
koster, om ikke udlæg, saa dog arbeide og besvær; man vil helst
være sparsommelig med veden, og saa hugger man ud en luge i
taget lige over ovnsværelsernes ovne. Saa stiger der varme
gjennem denne luge op gjennem gulvet til børnene og tjenerne, som
her har sine sovepladse. Med denne varme følger den slette luft
op til ungdommen ovenpaa.
Imidlertid er priserne paa bygningsmateriale og arbeidsløn
for bygningssnedkere steget betydelig. Ved nybygninger har den
haarde nødvendighed bevirket, at der spares, hvor spares kan.
Der bygges saaledes af mange smaa kasser, som i byernes
udkanter, med kjøkken og to beboelsesrum nedenunder og to
kvistværelser ovenpaa.
Husbygningerne i omegnen af Hardangerfjorden forst i det
19de aarhundrede var:
Tun kaldtes det bebyggede sted eller den plads, hvorpaa
husene stod, og ligesaa de huse, som hørte til et gaardsbrug. Var
der flere brug paa gaarden, stod husene gjerne paa samme tomt.
Til hvert brug hørte stue (stova), stabbur, lade, fjøs, stald,
smalehus, grisehus, ildhus og ofte smedje. Alle disse huse var bygget
hver for sig; inderst i tunet stod stuehusene gjerne saaledes, at
dørene vendte mod hverandre, længer ude kom udhusene, og
længst borte smedjerne.
Stuehuset stod paa låve mure, som var lagt for at faa en
jevn grund at bygge paa. De var ikke tugtede, men anvendtes
saaledes, som man fandt dem.
Stuebygningen var delt i tre rum: stuen, hvori folkene holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
