Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
■443
buret brugtes til at gjemme mad i. Der var kasser med korn,
stabler af fladbrod. som kunde række helt op under taget, og uuder
spærrerne hang kjød, flesk og pølser. Langs væggene var der
hylder, hvor der sattes smørambre, ostekoller, hornskeer o. s. v.
Floren eller fjøset stod paa låve mure som stuehuset og
var tækket med næver. I døren var en luge, som man kunde
skyve fra, saa lys og luft kunde komme ind, men andre vinduer
var der ikke. Kjørene stod bundne paa baaser langs
langvæggene med saavidt rum, at en budeie kunde komme ind med
høvisken. I et hjørne var plads for kalvene og grisene. 1 de
fleste fjøs var der ikke andet end stenheller paa gulvet. I
baa-sene var der torv. Somme havde en bred grøft under fjøsgulvet
til opsamling af den flydende gjødsel. Den faste gjødsel blev
slængt ud i fri luft gjennem døren eller en glug i væggen. I
fjøset havde tjenestefolkene sine sengepladse, jenterne nede i
fjøset, gutterne oppaa lemmen, hvortil der førte op en kort stige.
Laden stod ofte slig, at indkjørselen faldt bekvemt. I laden
var der to rum, en paa hver side af laaven eller tærskegulvet
til at have hø eller korn i.
Smalehuset og stalden kunde staa under samme tag, skilte
ved en tvervæg, og over begge var der en lem, hvori der
opbevaredes smaahø til vinterfoder.
For at gjøre det luftig i smalehuset brugtes undertiden en
grind istedetfor dør. Vinduer var der hverken i stalden eller
smalehuset, i det høieste en glugge i døren. Hesten gik løs i
stalden, men gjeterne var bundne i vidjer.
Ildhuset og smedjen stod et stykke fra de andre huse.
De var bordklædt og tækket med næver. Senere begyndte man
at sætte dem op af sten og lægge smaa heller paa taget.
Nogle gaarde havde ikke særskilt smedje.
Midt i ildhuset var en muret grue og i hjørnet en tørreovn,
muret i firkaut med en helle over. Ved langvæggen stod et
stort kar, hvori det tørrede korn afkjøledes. I ildhuset tørredes
korn, ogsaa malt, og der bagede og bryggede man.
Kvernhuse byggedes lige over elvene og dreves altid ved
kvernkaller eller staaende hjul. De var temmelig almindelige;
hvor der var en elv ved en gaard, havde sædvanlig hver bonde
sin kvernkall.
Sjøhusene var baadnøst, og paa nogle steder vednøst, eller
nær ved sjøen staaende huse til opbevaring af ved.
Sjøboder var at betragte som pakboder for sild og andre
slags varer. De brugtes hos handelsmænd og maatte for
bekvemmeligheds skyld bygges nær ved sjøen eller paa bolværk i
sjøen, saa fartøierne kunde lægge til og losse eller laste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
