Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 1 S
SØNDRE BERGENHUS AMT.
braatet, og ovenfor dette en liden slette, hvor efter traditionen
kirken stod.
Mærker vises efter en gammel mur, maaske rester efter
muren omkring kirkegaarden.
Klosteret i Opedal omtales i et brev af 1551, trykt i
Schnabels beskrivelse af Hardanger. Man har dengang kaldt munkenes
anlæg i Opedal for kloster, hvad det ikke var. G. Miltzow
omtaler kirken i Opedal og to gravstene som laa her, hvoraf den
ene var af klæbersten i form af laaget paa en ligkiste. Den laa
da som trappesten ved indgangen til et hus og havde da en
næsten udslidt runeindskrift, som han læste saaledes: Aartid
Erik Erdas er fim vetr fra Maria Messo om vaarin. Stenen havde,
siger han, tidligere ligget over e-n grav. Den anden sten var
den, som nu staar i Ullensvang kirke over præsten Ogmund
Karason, som vistnok har været begravet ved kirken i Opedal,
hvis Miltzow har ret i, hvad han fortæller.
Videre beretter Miltzow, at der paa kirkegaarden i
Ullensvang var en gravsten, hvorpaa var indhugget: Denne sten satte
hr. Svein Jenson fra Opedal 1538. Det forsikredes, siger han.
af folk paa stedet, at stenen var flvttet hid fra kirkegaarden i
•Opedal.
Endelig omtaler han ligstenen over lagmanden hr. Sigurd
■ Brynhjulvson paa Aga, hvilken sten enduu findes i Ullensvang
kirke. Han fortæller, at denne sten tidligere laa i Opedal kirke,
men blev flyttet til Ullensvang, da den førstnævnte kirke
nedlagdes.
I Torgeir Sponheims testamente af 1310 betænkte han med
gaver kirken i Opedal (Aupudale med 1 mark brændt sølv.
Brødrene fra Lysekloster har vistnok forladt Opedal
omkring 1540.
Da gaarden Opedal fra umindelige tider har tilhørt
Lysekloster og intet kloster omtales i nogen skriftlig efterretning fra
fortiden, bliver klosternavnet m. v. uden tvil bedst forklaret ved
her at antage et hospitium med kapel under Lysekloster, hvilket
■ogsaa beliggenheden bestyrker. Pilegrimme, som fra Østlandet
skulde til Bergen og omvendt, maatte tilfods frem over fjeldene.
Maaske har ^det været hvilepunkt i denne pilegrimsvei. Dette
hindrer ikke, at Opedal har været en større bugaard under Lyse,
som her har holdt en eller flere munke for at pleie de reisende,
holde messe i kirken og indsamle gaver. Ved reformationen blev
kirken nedlagt, og af den er nu ikke spor tilbage.
Halsuø Helligaands-kloster (coenobium spiritus sancti de Haulsnu).
Halsnø (Haulsna, Halsna) i Kjelberg ligger paa Bømmelfjordens
østside.
Paa det frugtbare, skogkraudsede eid Halsen i den nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
