Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462 SOM)UK BEHGENHIS AMT.
Blandt senere abbeder nævnes en Nikolaus 1493, Olaf 1515 i
og Amund, der 1519 indviedes af biskop And&r. Amunds
eftermand og klosterets sidste abbed var Gunnar, som 12te august
1531 fik kong Fredriks vernbrev for sig, gods, tjenere og
klenodier o. s. v., rørligt og urørligt, samt stadfæstelse paa alle
fremfarne kongers privilegier, det sidste brev af denne art man
kjender. Sidste gang forekommer abbed Gunnar 23de juni 1536.
da lian udstedte sit hyldningsbrev til Kristian III.
Halsnø kloster er uden tvil paa samme maade som Lyse
forst inddraget efter borges fuldstændige underkastelse. Jens
Pallessøn Splid, ,der havde gjort sig fortjent paa toget mod
erkebiskop Olav i 1537, fik samme aar Hardanger len som belønning,
og 30te august 1539 ligeledes Halsnø klosters gods paa 10 aar
mod afgift. Men allerede 1546 pantsatte kongen ham begge len
for 1 000 daler. Krik Valkendorf fik 1552 bevilling at udløse
Splid og fik 1553 livsbrev paa lenene. Efter hans død 1606 fik
Jørgen Brockenhuus dem paa afgift 1606—34), derpaa Erik
Ottessøn Orning til Vatne 1634—46), Otto Krag (1646- 50 eller
51), Jørgen Rosenkrantz (1651—54?), Peder Juel (1654?—56),
hans enke Dorte Sehested (1656—59 og endelig Christoffer Urne
til Aasmark 1659 til sin dod 27de september 1663. Fra 1ste
mai 1664 lagdes Halsno og Hardanger under det nyoprettede
Bergenhus amt.
Af dette klosters levninger er lidet tilbage. I Langes kloster
historie første udgave pag. 225 er et rids af de grundvolde, som
forefandtes der i ] S40, for Halsuo hovedgaard blev ombygget
og dermed alle spor af det gamle kloster forsvandt. Den- endnu
i 1843) staaende «stenstue» var høist rimelig klosterets gamle
sygestue, i hvilken hr. Øgmund Finnssøn døde. Af dets
adkomstbreve, jordebøger o. s. v. er ingen bevaret.
Fane hospital. Ved Fane kirke stiftede Bergens biskop Arne,
som blev viet i 1226, et hospital (ecclesia et hospifale sand tv emeis
de Fana). Dets formand og brødre, der tjente Gud, tog pave
Gregor IX i apostolisk vern i 1228. Da bullen nævner flere
brødre ved kirken og da Fane nævnes i vor ældste
klosterfortegnelse, har dette hospital havt en klosterlig indretning, der dog
ikke har været af lang varighed: thi allerede i 1303 afstod biskop
Narve af Bergen sin og kapellets ret til Korsets kirke i Fane
til provsten og kannikerne ved Apostelkirken for at forbedre deres
indtægter. Fane kirke blev derefter et af de 14 kongelige kapeller,
og der var kun en præst.
Om dette hospital kan regnes til klostrene er tvilsomt, men
at det ikke har været nogen sædvanlig sognekirke, sees deraf, at
«Fane kapel og /ph» i 1541 blev forlenet slotsskriveren paa
Bergenhus Jens Søfrenssøn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
