Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
Samværet skulde vare saa længe de fandt for godt og saa
længe øllet rak. Her nævnes to slags øl, muugaat og bjor. Det
sidste var en sterkere ølsort, i regelen indføft fra Tyskland.
Mungaatet var eget bryg og det som brugtes mest. En halv
maaned før gildet skulde hvert medlem bringe sit malt frem til
gildestedet. I det andet gilde skulde hver «have l3/* vet, ca.
10.9 kg., malt for haanden til sommeren».
Brygningen og al anden forberedelse til gildet blev udført
af de saakaldte gjerdarmænd. Maltet skulde være godt, og hvis
det ikke var tilfældet, blev det bedømt af gildebrødrene, og i
tilfælde skulde der betales bøder, ligesaa hvis det ikke holdt
maal.
Om maden ved gildet indeholder skraaen ingen bestemmelse,
saa det er vel sandsynlig, at gildebrødene har bragt mad med
sig; men øllet maatte brygges samtidig for alle.
Der var mange bøder, saaledes om nogen blev borte uden
lov, ligesaa om maltet ikke blev leveret, og for andré forseelser
mod skraaen.
Gilderne havde et religiøst præg. I gildehuset var der et
St. Olavsbillede, for hvilket enhver skulde bøie sig, naar han
gik ind.
Paa St. Olavs dag skulde en messe synges høitidelig, og
alle gildets brødre skulde ofre af sin egen pung, og efter messen
fulgte gildet. Der var flere bestemmelser til overholdelse af
god orden.
Ingen hund eller høk maatte komme i gildestuen efter at
bordene var fremsat; i tilfælde maatte eieren bøde. Terningspil
var forbudt, ligesaa væddemaal under straf af bøder. Alle skulde
være forligte, ikke trætte eller kjevle eller bruge mund, «hverken
mænd eller kvinder». «Enhver agte vel sine ord, thi det er
godt om morgenen at mindes, hvad man om kvelden siger.»
Heilet ikke maatte nogen drikke for meget: «Om en tnaud slaar
ned saa meget mungaat, at han ikke kan dække det med sin
love haandflade), skulde han bode.» Den som drak sig saa fuld,
«at han ikke kunde bære det ud af gildet», skulde bøde en
halv tønde bjor.
Alle sager mellem gildebrødrene skulde forliges inden gildet,
undtagen de som angik jordeiendom.
Under samværet i gildestuen udbragtes skaale/, først til
Marias minde hver kveld. Præsten sang eller messede til hendes
pris. Derefter viedes til hende den skaal, som blev drukket. Saa
blev navnene paa alle gildesøskende, som var i live, oplæst.
Derefter kom atter præsten ind i sin korkappe og med røgelsekar
og stænkede vievand rundt om i huset med den sædvanlige latinske
formular fra Davids salme -r>l,9. Han sang en af de latinske
30 — Saudre Bergeuhus amt. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
