Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGMNG.
kirken, hr. Thorstein Thorkelsson, en tomt paa Vossevangen til
at opbygge en gildestue paa.
Gaarden Giljarhus paa Voss har ikke, saaledes som Lauge
antager, navnet Gildehus, og er ikke sammensat med gilde; men
derimod med gil, kløft, revne. Navnet forekommer ogsaa paa
Vossestranden.
Et gilde var der i Kinservik, hvilket holdt sig længe efter
reformationen. Efter optegnelser af provst X Hertzberg saaes
vestenfor Kinservik kirke mellem kirken og fjorden en stor groft
efter en kjelder og merker efter en stue. Stuen, som har staaet
over den, havde navnet Gildestuen. I denne samledes næsten hele
Kinservik almue en gang om aaret. Mad var lavet og øl brygget.
De ældste samtalte om slægtsberegninger og fortællinger efter
forfædrene». De unge fulgte med opmærksomhed de gamles
samtaler. En blandt pigerne blev i disse gilder udnævnt til lysepige.
Hun maatte staa øverst indenfor bordet og holde et lys imellem
hver finger i begge hænder. Naar luiu blev træt, maatte to andre
af de mest agtede p’ger stille sig ved hendes side og støtte
hendes hænder. At blive valgt til lysepige ansaaes for saa stor
en ære, at det længe erindredes i slægten som et ærefuldt minde,
om stammoderen havde været lysepige.
Der gik endnu frasagn om, at en kone, som var født
1658 og døde 173S, havde været lysepige i sin ungdom. Men
naar disse gilders ophørte og stuen reves ned. vides ikke.
1 Granvin i Hardanger har der vistnok ogsaa i
middelalderen været et gilde efter «Bergens kalvskinn (Bjorgynjar
Kalfskinri).
LTnder det forsvundne navn Eiösstrond, eller strækningen fra
Eide ud til skiftet med Haukenes, er nævnt en teig,
Gildisstaöa-teigr, vistnok sammensat med r/üdisstaör, sted, hvor der er en
gildeskaale eller gildestue.
Gilderne sees efter dette at have været en blanding af
festlige drikkelag med religiøst præg. men tillige et slags
assuranceforeninger og begravelsesforeuinger.
I «Den norske Dictionarium eller Glosebog» af Christen
Jenssen, præst i Askvold, trykt i Kjøbenhavn 1646, heder det:
Gilde-Boer kaldis det Bord, som i gamle Dage brugtis til Gilde, naar
Slecten komme sammen, at regne deris Odals Linie oc erfare
Neste-Mand til Odalsgods, oc er samme Bord prydet med blancke
Jern-Nagler langst eft’ter med trende Lycker udi, huorudi det
siden hengdis paa Veggen. Nogle gildebord som det her nævnte
er rimeligvis bevaret i gamle bordplader beslaaet med nagler.
Saaledes er en bordplade paa Lødve i Voss i hver ende
forsynet med jernnagler med store hoveder, ligesom en lignende i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
