Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 72 SØNDRE BERGENHUS AMT.
andre korsblomstrede, den store kratviol viola mirabilis .
tjæreblom-\ter viscariu vulgaris . vildnellik dianthus deltoides), pirkum (hy per
i.-rum perforatum og hirsufum , flere af geranierne (geranium pratense
o. a ), springfrø (impatiens noli tangere), mispel (c.otoneaster vulgaris),
kanelrosen rosa cinnamomea . flere mwre-arter (potentilla norregica,
ar gen tea, maculata) og endelig flere af de erteblomstrede, saasom
gul kløver og harekløver trifolium agrarium og arvense), vildastragel
astragalus glycyphyllus), vaar er tekn ap (orobus v er nn s foruden en hel
del andre.
Den ytre kyst er gold og nøgen. «-Overalt i skjærgaarden»,
siger Norman, «er stormens uheldsvangre indflydelse paa
vegetationen iøinefaldende. Man sammenligne kun den, der findes paa
østsiden af øerne, med vestsidens, de skogklædte oers med de
skogløses, de veirhaarde lokaliteters med de i ly liggendes. Ja
stormens magt er undertiden saa stor, at det usle krat, som
vokser i klippekløfterne paa de skogløse øer, ikke er istand til
at hæve sig over randen af den klippevæg, der giver det ly,
men her ophører med et, som om det var beskaaret med en
gartners saks.»
Af de større øer har flere en interessant vegetation.
Mosterøen er ifølge Blytt) i botanisk henseende et af de
mærkeligste steder paa hele kysten. «Faa denne lille ø optræder kalksien
foruden forskjellige løsere og haardere krystallinske skifere og gneis.
Denne afvekslende fjeldgrund er uden tvil aarsag til øens
afvekslende flora. Thi ikke alene er kystfloraen paa Mosterøen rigt
repnesenteret med talrige, tildels endog meget sjeldne arter, men
flere østlige planter, som ellers pleier at mangle ude ved havet
paa Vestlandet, findes ogsaa. Der viser sig paa Mosterøen, som
overalt ellers, en mærkelig forskjel især mellem kalkens og
gnei-sens flora. Kystfloraen foretrækker gneisen, men de østlige arter
vokser især paa kalken og, om end i ringere antal, paa
glimmer-skiferen. Søndenfor Mosterhavn har man saaledes paa gneisen
en typisk kystvegetation dannet af kystens vigtigste
karakterplanter i selskab med en mængde subarktiske, i Norge almindelig
udbredte planteformer, hvorimod de østlige planter omtrent aldeles
mangler. Omvendt er det paa kalkstenen, f. eks. lige ved Moster
gamle kirke. Her er kystplanterne for størstedelen forsvundne,
og i deres sted finder man en mængde østlige planter, som man
ellers søger forgjæves i disse vestlige trakter.
Til kystfloraen paa Mosterøen horer forst en række af de
almindeligste kystplanter, saasom bregnerne bergtelg (polystichum
oreopteris) og bjørnekam (blechnum spirant), græsarter som det
fløiels-haarede lodnegræs (holcus lanatus). det bleggrønne knægræs (triodia
decumbens) og det bittelille græs dvergbunke (airopsispræcox af
.særarter carex binervis, pulicaris, piluliferu, fulva og - hornschurhiana,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
