Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Y l .KSTI.I VK !
477
•sydeuropæiske fjeldplante findes som vildtvoksende. Forøvrigt
paa Tysnesøeu og smaaøerne i naboskabet: Hymenopkyllum
pelta-tum, lysimachia nemorum, snylterod (monotropa glabra), en bladløs,
bleggul plante, som lever af muldjordens bestanddele (Godø),
skjælrod (latkræa squamaria), en lyserød, skjællet snyltevækst
(Terøen), maigull (chrysosplenium oppositifolium), en art tagg
bregne, aspidium lobatum og asplenium adianthum nigrum, de høie
græs skogsvingel og festuca silvatica. schedonurus benekeni (Store
Godø), stararterne carex binervis, c. silvatica, c. remota og c. distans
og pirkumarten hypericuiu montanum. Den bitte lille knutarve (een
tunculus minimus), der hører til aurikelfamilien og har smaa, hvide,
klokkeformede blomster, er fundet ved Vaage, og samme sted
salt-vandsplanten ruppia spiralis.
Den lille ø Anuglen i Tysnes har en interessant plantevækst.
Størstedelen af øen er vistnok dækket af tæt furuskog med sit
sædvanlige ensformige planteliv i bunden. Men den sydlige del
af øen og et lidet stykke af skraaningerne ned mod stranden
paa østsiden har en vegetation af en helt anden type. Her er
der et planteselskab af varmekjære vækster, som har erobret
pladsen, og som paa dette sted er udviklet med en rent sydlandsk
frodighed. Det er kristtornen med sit karakteristiske følge, som
her danner virkelige skogholt, tildels af betydelig udstrækning,
under de bratte bergskrænter. Foruden af kristtornen vokser her
store, træformede eksemplarer af barlind sammen med rogn, og
flere asal- arter (sorbus ari a, hybrida og meinichii), og ogsaa
bjørnebær og roser naar usædvanlige dimensioner og vokser op mellem
træernes grene, medens bergflette (Jiedera helix) og den vilde
kaprifolium (lonicera periclymenum) naar helt op i trækronerne og
gjen-nemvæver dem med sit bladede fletværk. Disse træ- og
buskvækster danner ofte tilsammen et saa tæt dække, at lyset ikke
kan naa ned til bunden, og derfor er jorden paa mange steder
nøgen. Anuglen er ogsaa, som før nævnt, voksestedet for landets
største bergflette.
I urer paa Anuglen er af mere bemærkelsesværdige urter
fundet det store græs brachypodium silvaticum og troldurt (circæa
inter media).
Ogsaa den lille eiendommelige saltvandsplante med ’de
traad-fine, grenede stængler og de lange, skruesnoede aksstilke, ruppia
spiralis, er iagttaget paa Anuglen.
Ligeledes har den paa Østlandet temmelig udbredte
hunde-tunge (cynoglossum officinale) fundet vei til Anuglen og er endog
set der i mængde paa varme og tørre steder.
Paa Varaldsøen findes den meget sjeldne hjortetunge, eller
miltbregne (scolopendrium vulgare), en i Sydeuropa hyppig bregne,
som udmærker sig derved, at dens blade er hele og ikke ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
