Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482
SONDRE BERGE.NHUS AMT.
helt ind til de inderste fjordarme, ligesom cardamine hirsuta
silvatica.
Den vistnok oprindelig forvildede tusenfryd (bellis perennis)
pryder ogsaa marken paa spredte steder indover fjorden, saaledes
ved Sørfjorden.
Nogle af de nu nævnte kystplanter gaar endnu længere
østover, til Røldal og til Hardangervidden. I Roldal tindes saaledes
bjørnekam, bustesev, solblom, galium saxatile og hanekam.
I Aal vik i Øistesø er der fundet to meget sjeldne orkidéer.
Den ene er skoglilje (cephalanthera ensifolia), en glat plante, indtil
40 cm. høi med mange lancetformede blade opover stængelen og
i dennes top et aks af temmelig store, hvide blomster, der af
form minder om liljer. Den anden plante er fuglerede (neottia
iiidus avis), en klorofylfri, gulbleg plante med et næsten vissent
udseende, bladene ligner skjæl og blomsterne er brunlige; den
nærer sig ligesom soppene af raadnende organiske rester i
jordbunden. Den sidste art er ogsaa iagttaget i Strandebarm. Ellers
er disse to planter ikke fundet i amtet.
Ogsaa et par andre sjeldnere orkidéer er angivet fra disse
trakter, nemlig den paa sumpige torvmyrer voksende malaxis
palu-dosa ved Sjausæter i Øistesø og koralrod (coralliorrhiza innata). Den
sidste, som er en meget sjelden plante i Vestlandets ytre
kystegne, medens den naturlig hører hjemme i skogegnene østenfjelds
og nordenfjelds, er fundet i Strandebarm og i Kvam samt længere
inde ved fjorden paa spredte steder ind til Røldal.
Inderst inde i Hardangerfjorden, saaledes ved Granvin. Ulvik,
Simadalen og Eidfjord samt Sørfjordens nærmeste omgivelser, har
lavlandsfloraen en næsten østlandsk karakter, idet en hel del
østlandske arter, som ellers er sjeldne eller mangler paa Vestlandet,
findes i disse fjordegnes varme, mod solen vendende urer under
de høie, bratte bergvægge.
For at give et indtryk af vækstlivet i disse indre egne af
Hardanger hidsættes efter Seiland følgende skildring af
lavlands-vegetationen i Granvin: «Løvskogen dannes særlig af birk og
graaor; men ogsaa hassel, rogn, ask, lind, asp, hæg, alm og
tildels ek danner en vigtig del af skogbestanden og dækker de
bratte, solvarme lier. Furuen er skogdannende særlig i
Nestaas-og Kollenesaasen paa vestsiden af Granvinvatn og i
Espelands-dalen med nærmeste omgivelser. Gran findes enkeltvis paa de
Heste gaarde, men i større antal kun paa gaarden Mo, som
grænser ind til granskogen paa Voss »
Til de interessanteste botaniske, felter i Granvin horer de bratte
styrtninger fra Aadnagavlen mod Granvinfjorden ved Eide og urerne
under Joberget. Aadnagavlen naar op til en høide af omkring 400 m.
De bratte styrtninger vender mod syd og dækkes af en frodig vegeta-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
