Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 500
SØNDRE BERGENHUS AMT.
mei, salix herbacea og polaris, saxifraga oppositifolia, aizoides, nivalis,
cernua, stellaris, cerastium tri gyv um og alpinum, taraxacum, veronica
alpina og epilobium anagallidifolium.
Almindelige planter paa Finsefjeldenes sneleier er ogsaa
græssene aira aljrina med smaa bladskud i blomsterstanden istedetfor
frø, «vivipar», poa alpina som forekommer baade med frø og andre
individer vivipare, samt trisetum subspicatum. Paa nogle steder
er ogsaa de tre sjeldne smaa planter fundet: catabrosa concinna
*algidiformis, sagina intermedia og koenigia islandiea, den sidste er
den eneste av vore ægte høifjeldsplanter, som er etaarig.
Selv sneen kan ha sin vegetation. Baade paa
Hardanger-jøkelen (ved Dæmmevatn) og paa fjelde ved Finse er saaledes
set «rød sne». Dette fænomen skyldes en mikroskopisk liden,
kuglerund alge (chlamydomonas nivalis), der optræder i millioner af
individer og saa tæt, at sneen kan være rødfarvet af den.
Paa Finsefjeldene er der ogsaa iagttaget høiere planteliv
helt ovenfor snegrændsen. Saaledes er der af Samuelsson paa
Kirkedørnuten i en høide af 1760 m. o. h. fundet følgende
arter paa en liden snebar flek:
Aira alpina, fjeldarve (cerastium alpinum), faaresvingel (festuca
ovina), poa laxa, trisetum subspicatum, frytlen luzula arcuata v.
con-fusa, rosenrod (rhodiola rosea), fjeldmopil (salix herbacea), lovtistel
(saus-surea alpina), treßngerurt (sibbaldia procumbens) og fjeldtjæreblom
(vis-caria alpina), ialt 11 arter.
Naar vi forlader disse indre fjeldtrakter, hvis flora er
beskrevet ovenfor, og nærmer os kysten, vil vi finde at fjeldene
efterhvert aftager i høide og samtidig ogsaa i planterigdom. Som
tidligere nævnt sænker ogsaa trægrændserne sig, og ikke faa
planter, som indenfor de inderste fjordviker udelukkende eller
ialfald helt overveiende holder sig oppe paa høifjeldet, vandrer
nedover fjeldsiderne og blander sig i dalplanternes forskjellige
samfund.
Allerede paa Voss og Vossestranden er den egentlige fjeldflora
blit fattigere, idet flere af de sjeldnere høifjeldsplanter, som
deltog i de indre højfjeldes flora, er blevet borte. Vri kan
eksempelvis nævne af disse: oxytropis lapponica, potentilla nivea, vahlbergella
apetala, arenaria ciliata, alle tre alsine-arter, sagina nivalis,
pedicu-laris æderi og lapponica, salix polaris, og det lille græs catabrosa
algida. Dryas er blevet sjelden, er saaledes bare fundet paa
fjeldet Herdabreid paa Voss, og dvergbirken (betula nana) er kun
iagttaget paa Skaandalshorgen og i Raundalen. Fjeldfloraen paa
Voss dannes derfor alene af endel af vore almindelige fjeldplanter,
endel saxifrager med hvide, gule og røde blomster, silene acaulis
med rigtblomstrende røde tuer, den røde fjeldnellik (viscaria alpina),
den buskformede, lynglignende azalea procumbens, som vokser ned-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
