Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYR -UE
505
landet er først og fremst renlaven, desuden islandsk lav, enkelte
moser, som ynder tørt lænde, og af blomsterplanter lidt
tyttebær-og blaabærlyng, krækling, melbær, kattefod, og enkelte steder
finskjeg. Røslyngen forekommer i gamle furuskoge sparsomt.
Er der meget af den, er det altid tegn paa, at furuskogen er
gaaet tilbage. Det samme gjælder sterk forekomst af
blaabærlyng, medens tyttebærlyngen ansees som et meget heldigere
bunddække i furuskogen for jorbundens bevarelse og skogens foryngelse.
Paa Vestlandet forekommer laven, baade renlaven og den
islandske lav, meget mere sparsomt og er ikke forherskende i
bunddækket. Til gjengjæld er moserne mere fremtrædende. Ikke
bare de moser, som ynder tørt lænde, men ogsaa arter, der kræver
en friskere jordbund. Blomsterplanterne er rigere repræsenteret
end i Østlandets furuskogbund. Blaabær- og tyttebærlyng er
mere almindelig, især kan tyttebærlyng ofte være det
almindeligste bunddække. *
Karakteristisk for den vestlandske furuskogbund er eneren.
Den forekommer i furuskogen oftest som låve, tætte buske, ofte
krybende henad jorden. Den er slet ikke tegn paa degenereret
furuskog. Røslyngen forekommer maaske almindeligere end i
furuskog paa Østlandet, men en sterkere forekomst af den er
ogsaa her et sikkert tegn paa, at skogen er gaaet tilbage.
Det normale bunddække i Vestlandets furuskoge udmærker
sig i det hele ved en talrigere forekomst af høitstaaende planter,
eller et bunddække, som lægger mere beslag paa jordbunden end
de lavarter og moser, som er karakteristiske for Østlandets
furuskoge.
Det er ønskeligt efter hugsten at blotte selve madjorden
flekkevis, hvis man vil opnaa en rask foryngelse. Hvis der
hengaar lang tid, før skogbunden bliver besaaet eller bedækket
med ungskog, saa er faren for en indvandring af et tæt og
frodigt bunddække uligt større paa Vestlandet end paa Østlandet.
Det skyidés vel nærmest klimaet. De vækster, som da vandrer
ind, er da først røslyngen, dernæst løvskog og paa lidt fugtigere
steder blokkebær og moser, som ynder fugtighed.
I de lysaabne furuskoge kan ørnebregne eller einstape
optræde i store masser og helt dække jordbunden. Paa mere
næringsrig jord kommer græsarter og rævebjelde.
I de talrige forhugne skoge er skogbunden paa denne maade
forvildet, og her er det paakrævet at blotte madjorden. Hvor
der tilfældig er rodet op i skogbunden ved veikanter, grøftekanter
og lignende, spirer furuen villig og i mængde, medens den urørte
lyngmark i omgivelserne kan forblive liggende snau i aarrækker
og ofte for bestandig, hvis intet gjøres. I gamle dage, og delvis
endnu, brugte man paa mange trakter af Vestlandet at bryde op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
