Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 530
SØNDRE BERGENHUS AMT.
paa høifjeldet indtræder vinteren allerede i oktober, og de sidste
rester af sne og is, hvor den i det hele smelter, gaar ikke bort
før sidst i juli eller i august maaned.-
Ved Opset og Myrdal (ca. 1000 m. o. h.) er der nyskud og
ligesaa ved Grøndalen og Hallingskeid, og ved Saata (ca. 1 250
m. o. h.) staar den krybende buskfuru frisk og har delvis
begyndt at sætte nye skud under sneen, og sektionsingeniøren
foreslaar fortsat udplantning i strækningen ca. 700—1 250 m. o. h.
Mellem Taugevatn og Gjeilo meddeler sektionsingeniøren 1910,
at samtlige planter fra Oksebotn af har holdt sig bra, og de
fleste har spiret, saa at plantningen bør fortsættes.
Planterne af den sibiriske lærke holdt sig bedst. Heraf
blev endel udplantet ved Haugastøl.
Buskfuruen er et træ, som har været meget anvendt i de
meget veirhaarde kyststrøg, og den gjør tjeneste j>aa daarlig jord
og paa steder, som er udsat for vindslid. Buskfuruen vil i
ethvert fald skaffe ved, og den enstammede form vil kunne afgi
smaat tømmer.
Mange felteiere har en uvilje mod buskfuruen, men uden
buskfuruens hjælp vil man ikke være istand til at faa store dele
af vore afsnauede kyststrækninger skogbevoksede. Først efterat
buskfuruen har vokset paa stedet en længere tid, kan man bruke
mere fordringsfulde træslag.
I de ytterste kyststrøk, hvor felterne har en udsat
beliggenhed, har den almindelige furu vanskelig for at klare de barske
vintre. Naalene blir ofte brune. Saasnart den har en smule ly,
gaar det imidlertid godt.
1 de ytre veirhaarde distrikter anvendes foreløbig buskfuru.
Der er i de ytre distrikter hidtil plantet meget skotsk furu, men
de ældste plantninger af skotsk furu er ikke overalt lovende.
Den vestnorske kystfuru viser sig modstandsdygtig mod
vindslid; der hvor enkelte træer er kommet op ved naturlig
be-saaning, staar den helt frisk ved siden af vindslidt skotsk furu
og vossefuru.
De typiske kystskoge, som furuskogene paa Tysnes, Strønen
og Askøen, giver trods smaa og daarlig utseende kongler et ganske
godt frøudbytte med frø af høi spireprocent.
Granen Til som regel ikke faa anvendelse i de ytre distrikter,
væsentlig fordi jordbunden ikke er god. I de midtre fjorddistrikter
med stor nedbør har granen let for at slaa til, baade paa
nord-og sydskraaninger, baade paa god og middelsgod jord. Fura og
den almindelige gran passer maaske bedst. Den almindelige gran
viser sig at være haardfør og vokser meget godt. Inden Os
herred er der dotter af granskog, der nu er ca. 40 aar gamle;
de tegner udmærket og er begyndt at sætte store, kraftige kongler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
