- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
575

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYKELIV OG JAGT.

575’

klipper og skjær eller staaende midt mellem taren paa de halvt
skjulte grunde.

Den rødbenede sneppe (totaniis calidris) og den lille
strand-sneppe (actitis hypoleucus) er ikke saa sjeldne.

Havmaasen (larus marinus) ruger i store kolonier.

Ogsaa sølvmaasen (larus argentatus) ruger her.

Storspoven (numenius arquatus), viben (vanellus cri status) og
heiren (ardea cinerea) sees jevnlig langs stranden.

r

Krybdyr Og padder. Kjendskabet til disse dyrs udbredelse i
amtet er endnu noksaa mangelfuld for flere arters vedkommende.

Hugormen (vipera berus) forekommer fra kysten af og til
høifjeldet, men den mangler i amtets inderste dele og paa
Hardanger-vidden og østenfor Voss; hyppigst er den i kystdistrikterne, hvor
den dog ikke gaar saa høit tilfjelds som i de indre dele; den
optræder i vekslende mængde selv paa steder der ligger nær
hverandre, idet den mangler eller er sjelden paa steder, som
ligger unda solen; saaledes Andes den ikke over større
strækninger paa sydsiden af Hardangerfjorden.

Hugormen er temmelig udbredt østenfjelds op til en høide
af 1 100 m.

Ved Haugastøl station ved Bergensbanen er der ikke lidet
hugorm** i de varme urer paa solsiden. Nær Haugastøl er den
paatruffet i en høide af ca. 1 050 m. o. h. Ogsaa ved Gjeilo
gaar hugormen op til en høide af ca. 1 000 m. o. h.

Hugorm kjendes ikke ved Finse, Hallingskeid, Myrdal, Opset,
Mjølfjeld og i Slondalen samt ved Reime. Først nede paa Voss
træffes igjen paa den.

Paa Voss mangler dog hugorm paa mange gaarde. Den
forekommer i Granvin, men ikke i Eidfjord og paa
Hardanger-vidden, ei heller i Ullensvang og Odda.

I Bergsdalen gaar hugormen op til Hamlegrøvatn, hvor den
er udbredt langs hele nordsiden. Det hænder ikke sjelden, at
faarene blir bidt.

Ved Bergen er hugormen almindelig udbredt langs
Fløi-og Sandviksfjeldet til en høide af ca. 450 m. o. h. Den er dog
paatruffet like under toppen af Blaamanden eller i hoide af ca.
560 m. I Os er den truffet til en høide af henimod 600 m.

Paa Tysnesøen er hugorm paatruffet under Tysnessaaten op
til en høide af over 700 m., paa Stordøen op til en høide af
ca. 550 m.

Af vore to snoge-arter vides ingen med sikkerhed paatruffet
i amtet.

Staalormen (anguis fragilis) forekommer i amtets lavere egne,
men sparsomt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free