Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGI’
579"
ost for Svintenuten ligger Falkefangerberget, hvor der vises
levninger eller merker efter 2 falkehytter. Dog er det vel især fra
ostsiden og sydsiden af, at man har drevet falkefangst paa
Hardangervidden, da adkomsten her var lettest.
I 1518 betalte en hollænder 4 rhinske gylden for et
falke-leie paa Siggen, i 1519 betaltes 10 mark for et falkeleie der, og
i 1521 25 mark.
I et brev af 1529 fra Esge Bilde paa Bergenhus til kong
Fredrik den første meddeler man kongen, at der havde været en
falkoner hos ham med et brev fra kongen om alle de falkeleier,
som laa under Bergenhus. Men han kunde ikke finde, at han
havde betalt nogen afgift. Tidligere havde falkefængerne pleiet
at betale kongen omkring 200 gylden aarlig for disse falkeleier.
Han beder derfor kongen underrette ham om, om han havde
sluttet nogen overenskomst med falkefængeren, eller om denne
havde betalt afgiften.
Foruden præmierne for de egentlige rovfugle betales der
ogsaa for antallet af fældte lom, ravne og kraaker. Af lom
fældes gjennemsnitlig fra henimod 400—7O0 om aaret, af ravne fra
ca. L00—200 og af kraaker fra 1200 til over 3 000.
Der er klaget over dompappen, fordi den regelmæssig i Hok og
følge hjemsøger frugthaverne, almindelig i maanederne februar
og marts, nemlig den tid, da frugttræernes blomsterknoppe
begynder at udfolde sig eller svulme. Hele dagen er den paafærde,
afbider blomsterknoppen, afskaller den og sluger dens inderste
kjerne.
Det er især de bedste frugtsorter, den lægger sig efter,
saasom maikirsebær, keiserindepærer, gode stikkelsbærsorter o. s. v.
Der blev i Kvinnherred foreslaaet for amtstinget at træffe
foranstaltninger til indskrænkning af dens tal, et forslag, der
imidlertid ikke førte til noget.
Jagt paa madnyttigt vildt er ikke af synderlig vigtighed. I
de indre fjordbygder drives jagt som sport; og nogen indtægt af
jagten har indvaanerne i Røldal og Evanger herreder.
Ren angives at forekomme i Ulvik, Eidfjord, Kinservik og
Ullensvang, og i det hele taget er der endnu en bestand af
vildren paa Hardangervidden.
Vildren forekom i ældre tid i flokke paa hundreder, ja op til
tusender af dyr, paa Hardangervidden.
Paa Hardangervidden og tilgrændsende strøg, de vidtløftige
fjeldstrækninger omkring Maarvatn og Møsvatn i Numedal og
Opdal paa den ene side, trakterne ved Kvænna og Haarteigen
paa den anden side er en stor stamme af vildren. Den er i
aarenes løb rekruteret af overløbere fra tamrenflokkene. Der
nævnes, at der er seet flokke paa 800 dyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
