Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
581
i Bergen, hvilket viser, at det har været noksaa betydelige
mængder. Stiftamtmand Christie flk vide, at der ved nævnte
bendvnger var hustomter, med rudera af gamle huse.
I 1840 tik ’Christie cand. theol. Wilhelm Koren til at reise
did, og han gav en beretning, som Christie lod trykke i
tidsskriftet Urda, II (Bergen 1842). Christie mente, at man her
stod overfor levninger af en gammel finsk bebyggelse.
Koren omtalte, at der paa flere steder ved fjeldvande
mellem Eidfjord og Hallingdal, og navnlig ved Finsevatn og Laagen,
eller Nordmandslaagen, saaes store, rnnde eller langagtige, med
jord belagte og med græs samt mos bevoksede høie, fra 11/g
til 3V2 alens høide og fra 25 til 84 alens omfang, indeni
bestaaende af rensdyrben og horn, der laa tæt sammenpakket, i
mere eller mindre bedærvet tilstand, og at der tæt ved disse
hauger fandtes rudera af fundamenter til huse fra 7—10 alens
længde og fra 6—8 alens bredde. 1 nogle dale længere ned paa
fjeldene var spor af rnnde eller ovale tomter, rimeligvis for telte,
med arnesteder i midten.
Stedet, hvor Koren havde foretaget sine undersøgelser, var
ved Finsevatn, paa sydsiden af Hardangerjøkelen, et sted, som
ikke maa forveksles med vandene ved den nuværende Finse
jernbanestation.
Christies mening om et finsk urfolk, som holdt til paa
Har-dangervidden, blev berigtiget af antikvar N. Nicolaysen, som
sommeren 1869 besøgte disse egne.
I det hele fund er der ikke noget, som kan regnes for at
være af særlig finsk oprindelse.
Stedet, hvor tre hytter fandtes ved Finsevatn, beskrives af
Nicolaysen: «Finsevatn og Finsedalen ligger omtrent 4 000 fod
o. h., omgives af Helvedesnuterne mod nord, fstjernnuten mod
syd, og stænges mod øst af Finsberg. Vandet faar fra nord
tilløb af en elv, som kommer fra nordsiden af Helvedesnuterne.
Det er omtrent 5 000 alen langt og indknibes af flere fra begge
sider fremspringende nes, men er bredest, indtil 1 000 alen, i
den østre ende. Just hvor denne største bredde tager ved, skyder
to nes sig ud, et fra hver side, og nærmer sig mere til hinanden
end nogen af de andre; disse nes kaldes Sundtangene. Her
skulde være et godt renstrøg; naar flokken kom fra Finsberg og
havde krydset elven, gik den ud paa det nordre nes og
svømmede over til søndre, hvor stenhytterne ligger, et kort stykke op
fra vandet.»
Nicolaysen beskriver de hytter, han forefandt ved Finsevatn:
Deres form og bygningsmaade er væsentlig den samme som i de
nuværende seler (sæterhytter) eller lægrene.
Om deres alder kunde Nicolaysen ikke udtale sig; men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
