Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
588
SONDRE BEKGENHUS AMT.
tærer eskimoerne sælleveren raa. Livlæge hos Frans I, konge
fra 1515—47, Champier, omtaler, at der ved denne franske
konges bord blev spist sælhundpølse, lavet af blodet, kjødet, spækket
og indvoldene af dette dyr.
Bergverksdrift og stenbrydning
Bergverksdrift. I 1917 dreves i amtet: Stordø kisgruber i
Stord, Varaldsø kisgruber paa Varaldsø, Gravdal kisgrube i Varaldsø
herred og Hosanger nikkelgruber i Hosanger.
I Søndre Hergenhus amt er der talrige forekomster af
svovlkis, tildels kobberholdige, hvilke forekomster optræder leieformet
i skifere, som sandsynligvis tilhører silurformationen. Stordø
gruber og Valaheiens gruber er de betydeligste kjendte
kisforekomster i amtet.
Deslige forekomster er meget udbredte i Norge; saaledes
optræder de paa Karmøen, hvor Viksnes grube har været den
betydeligste, i Søndfjord, hvor Graneliens grube har været drevet.
Men mest udbredt er disse forekomster paa strækningen fra
Foldalen over Røros, hvor gruberne er af lignende art; videre ligger i
Nordre Trondhjems amt i Grong meget betydelige forekomster.
Forekomsterne i Sulitelma er af samme art, og Norges
betydeligste bergverker drives paa deslige forekomster. Svovlkisen
indeholder ved en del forekomster kobber, og disse grubers malm
er den værdifuldeste. Andre forekomster indeholder ikke kobber.
Den ældste bergverksdrift i amtet er driften af
Kristians-gaves kobberverfo i Ølve sogn i Kvinnherred. Det er drevet paa
kobberholdig svovlkis, men i ældre tid havde svovlet i kisen
ingen værdi. Det var først omkring 1860, at svovlet i kisen
overhovedet begyndte at blive udnyttet, idet den tiltagende
industri brugte megen svovlsyre. De gamle bergverker, der drev paa
svovlkis, fattig paa kobber, gik ofte med tab, og det var
tilfældet med Kristiansgaves kobberverk.
Kristiansgaves kobberverk tillægges feilagtig en meget høi
ælde. Bing i sin beskrivelse af Norge mener, at det kom i
drift under dronning Margrethes regjering, men paa den tid var
der ikke bergverksdrift i Norge.
Blichfeldt skriver i «Kort Efterretning om Bergverket i
Sund-hordlehn» i 1771, at i fordum tider har der her i egnen været
et meget stort kobberverk; man «finder i Atramentdalen gamle
berghalde saa store som ved de største gruber paa Kongsberg .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
