Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
594
SØNDRE BERGENHL’S AMT.
Nikkelholdig magnetkis ved Nynnaas og Litland i Hosanger. Ved
Nynnaas og Litland paa Osterøen i Hosanger blev nogle
nikkel-malmforekomster drevne 1883—88 og 1890—91 paa nikkelholdig
magnetkis i gabbro. Det blev drevet først af Varaldsø
grubeselskab, senere af Os-Hommelviks ekstraktionsverk. Der blev
udtaget 4 815 og 5 824 ton, tilsammen 10 639 ton. Malmen blev
først sendt til England, senere hovedsagelig til Hommelvikens
ekstraktionsverk. I statistiken angives som
gjennemsnitsgehal-ten for malmen 2—3.9 pct. nikkel. Den rene kis uden bergart
holdt 6 pct. nikkel.
I 1914 satte Kristianssands nikkelraffineringsselskab
prøvedrift igang paa Litland, hvorefter der i 1916 begyndte et større
anlæg. En luftbane byggedes fra Litland, som ligger noksaa høit,
nedover til Byseim ved Lonevaag, og her anlagdes en hytte.
I 1915 angaves for disse gruber en produktion af 1380 ton
med en gehalt af 1.6 pct. nikkel og 0.6 pct. kobber.
Titavjernsten forekommer paa et par steder, saaledes ved
Baugstø i Skaanevik og ved Remme i Alversund.
De guldførende gange paa Bmnmeløen. Fra 1882 og en del
aar senere foregik en meget livlig skjærpning efter guld paa
Bømmeløen, og der kom en ikke ubetydelig drift istand paa flere
guldførende gange. Denne drift, der fortsattes til aaret 1898,
medførte et betydeligt tab ved alle gruber. Thi selv om der nu
og da udvandtes rige guldstuffer, var dette en ren undtagelse;
de guldførende kvartsgange var i .det hele for fattige.
Imidlertid har denne drift og den ved driften indvundne
erfaring sin interesse.
Skjønt guldets forekomst først blev almindelig bekjendt i
18H2, var dog guld fundet i denne egn 20 aar tidligere.
I 1862 blev der paa den guldførende kvartsgang, som senere
benævntes Haugesundsgangen, drevet et skjærp paa kobberkis;
vedkommende arbeider var fra Modum, og efter ham benævntes
skjærpene her ogsaa Modumsgruben eller Modumsgravene. Ved
eller i denne gang fandt en gut et stykke gedigent guld, der
kom i hænderne paa den nævnte arbeider, der atter gav det til
bergmester T. Dahll, der reiste paa geologiske undersøgelser i
disse egne. Han betalte 8 kroner for guldstykket og indleverede
det til universitetets mineralsamling. At der var guld i gangene,
var ubekjendt for telegrafisterne Hansen og Reitan, der fandt
guldet i 1882; men fundet skede ikke i Haugesundsgangen, men
i Storhaugens gang, senere kaldt Oskars grube, der ligger nogle
hnndrede meter fra Haugesundsgangen. Skjærpet blev fra først
af drevet for at søge efter kobberertser.
Denne ertsanvisning i Storhaugen blev anmeldt i 1881, fordi
der her stødte to kvartsgange sammen. Det var kun lidet kobber-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
