Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGVERKSDRIFT OG STENBRYDNING.
li 599
Madsens gang er omtrent 1 m. bred.
Aarsagen til at driften paa de guldførende gange standsede,
var væsentlig den, at de indeholdt for lidet guld. Vistnok
indvandtes af og til rige stuffer, men det var ikke ofte.
Sædvanligvis angives guldgehalten i den udbrudte sten ved
at nævne det antal af gram, som findes i en ton eller i tusen
kg. At en malm indeholder t. eks. 15 gram guld i en ton vil
følgelig sige, at i 1 million kg. sten er der 15 kg. guld. Guldets
værdi kan anslaaes til 2 400 kr. for et kg. eller til kr. 2.40 for et
gram. Kjender man antallet af gram guld i ton, saa
multiplicerer man kun dette antal med 2.4 for at finde værdien i kroner;
en gehalt af 15 gram guld giver altsaa en værdi af 2.4 X 15 =
36 kr. pr. ton.
Englænderne angiver guldgehalten efter engelsk vægt i unzer
(ozs.), pennyweights (dwts.) og grains (grs.). 1 unze bar 20
penny-weights, og 1 pennyweight har 24 grains. 1 unze guld anslaaes
til 4 £.s værdi. I 1 pund engelsk sølvvægt (lb. troy.) er der 12
unzer. Gehalten i unzer, pennyweights og grains angives pr. ton,
men denne engelske ton veier mere end 1000 kg., nemlig
omtrent 1018 kg. Erindrer man dette, samt at ] unze er lig
31.1035 gram, saa kan man ved regning omgjøre gehalten fra
engelsk til norsk eller, hvad der er det samme, til fransk
vægt.
Forat en drift af guld paa kvartsgange skal lønne sig,
regner man i Australien, at gangen maa være mægtig og have
en gehalt af 8.3 gram pr. ton. Men paa Bømmeløen er ikke
gangene mægtige og naar i gjennemsnit neppe over 8 gram
pr. ton gods.
Da driften begyndte, havde man paa Bømmeløen ikke mindste
kjendskab til den gjennemsnitlige gehalt. Efter driften i Kong
Oskars grube og Daws grube i 1887 var udbyttet dette:
Det behandlede gods var:
Fra Kong Oskars grube: 1 356 ton (omtr. 26 pct. af den
udbrudte bergmasse) med udbytte 8 617 gram guld; fra Daws
grube: 154 ton (omtr. 13 pct. af den udbrudte bergmasse) med
udbytte 1 245 gram guld, tilsammen 9 862 gram guld.
Pukgodserne fra Kong Oskars grube skulde efter dette have
givet gjennemsnitlig 6.3 gram pr. ton og pukgodserne fra Daws
grube 8.1 gr. guld pr. ton.
Men dette var gehalten af det pukkede gods, som kun
udgjorde 26/ioo og ls/ioo af det udbrudte berg, saa
gjennemsnits-gehalten af dette blev kun 1.6 gram og 1.1 gram. Man fik kun
2Va—3 kroner guld for hver ton, man brød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
