Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGVERKSDRIFT OG STENBRYDNING.
li 601
føringen var vekslende. En -større prøve gav 7.65 gr. guid
pr. ton.
I Ølve herred forekommer guld, og om forekomsterne her
meddeler bergmesteren: «I den i denne egn optrædende milde
skifer findes visse belter eller zoner af kloritskifer, der fører
kvarts i knoller og klumper, titanjernsten og jernglands i tynde
blade samt lidt svovlkis og guld. Guidet kunde undertiden sees
i yderst smaa lameller imellem kloritbladene. Jernertserne synes
at følge kvartsen, og guidet jernertserne. Man., kunde være
temmelig sikker paa ved omhyggelig granskning at finde synligt guld,
naar kvarts og jernertser var tilstede. Der blev paavist guld i
flere zoner i temmelig betydelige afstande fra hverandre.
Erts-zonerne var forfulgte i betydelig længdeudstrækning og har ogsaa
oftest betragtelig bredde. Det ertsbelte, hvor guld først opdagedes,
havde antagelig en bredde af 15 ä 20 m. og strækker sig fra
Hyttevaagens eller Husavaagens bund langs nævnte vaags bred
omtrent 2 km., paa nogle steder afbrudt. Foruden denne fiudes
flere lignende zoner, saa at der i Ølve sogn findes en særdeles
stor guldforekomst, men guldet synes at optræde kun sparsomt
og fattigt indleiet i ertszonerne. Guldprøver fra forskjellige
lokaliteter gav i almindelighed kun 3—4—5 gram guld pr. ton
kloritskifer. Ved bunden af Hyttevaag falder elven ud, der
kommer fra Hvidebergsvatn, som ligger en 20 å 30 fod høiere
end vaagen. Elven danner et vandfald, der nyttedes til drift
af et mindre pukverk paa 10 stamper til en forsøgsdrift. Dette
er opført og taget i brug, straks for vinteren indfandt sig med
frost. Godserne knustes og amalgameredes ligesom ved Kong
Oskars grube.» I 1888 flk man kun 1 x/a gram guld af 1 ton, og
driften blev da indstillet.
Myrmalm. Udvinding af myrmalm og tilvirkning af jern af
denne er den ældste bergverksdrift i Norge, og den er urgammel
her. De folk, som i det 9de aarhundrede kom til Island, forstod
denne kunst, og det var folk fra Vestlandet.
I Landnåmabok, 2det kapitel, omtales Bjørn, en mand fra
Norge:
«Han var den første mand, som udvandt jern af myrmalm
paa Island, og derfor kaldes han Myrmalm-Bjørn.>
I Egils saga, 30te kapitel, fortælles om Grim Kveldufssøn,
Skallagrim, at han «var en særdeles flink jernsmed og tilvirkede
om vinteren meget jern af myrmalm i store mængder».
I Olav den helliges saga berettes, at vinteren 1033—34 kom
til Kalv Arnessøn en sendemand fra kong Knut den mægtige og
anmodede Kalv om at sende til Knut tre tylvter udsøgte økser.
Disse maa have været tilvirkede af myrmalm, thi først i det
16de aarhundrede begyndte man at smelte jern af bergmalm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
