- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
617

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hl’SFLID OC, INDUSTRI.

617

smal dagløn. Den del af arbeidet, som betalte sig bedst, var
bindingen, noget, som visser sig, naar kjøbmanden leverer ud
maskin-bunden traad. En rigtig flink og rask voksen gut eller pige
kunde med anstrengelse og flid binde for 12 skilling dagen.

Den indenlandske fabrikation af fiskeredskaber var efterhaanden
blevet noksaa stor i Norge. For en menneskealder siden var det
noksaa almindelig, at fiskerne selv og deres familie bandt garn.
Dette er blevet avlægs; haand bindingen falder for dyr. Der er
groet op ikke faa fabriker, især for garn og nøter, men ogsaa
for liner, enkelte store, andre mindre, med det lokale behov
for øie.

I Os sogn, hvor, som senere omtalt, baadbygningen var
vigtig, dreves tilvirkning af træsko og baade. Trævareindustrier
ydede en ikke ubetydelig økonomisk støtte. Os sogn med en
samlet befolkning dengang af 2 500 mennesker antoges omkring
1892 at levere til salg udensogns ca. 80 000 par træsko. Hertil
kommer sognets eget forbrug, mindst 6 000 par.

Størstedelen af den mandlige befolkning drev træskoarbeidet
rykkevis, især senhøstes og ved vintertid, som et bierhverv; men
for enkelte var det næsten deres eneste erhverv.

Os-træskoene er ganske simple og ligetil af udseende. De
arbeides kun af furutræ, der maa være nogenlunde greit kløvbart
og ikke altfor knastfuldt; det maa ikke være skogligget og blaanet.
Vaar og sommer hugges derfor virket kun efterhvert som det
kan oparbeides; det er da lettest at arbeide i; høst og vinter
kan det derimod ligge hen en tid inden oparbeidelsen.

Der blir ca. 3.6 jtar Pr- kubikfod træ og 0.276 kubifod pr.
par sko. Der udfordres til 80 000 par sko ca. 22 080 kubikfod
fast træmasse.

Træskoarbeidet gaar raskt fra haanden. En rask mand med
tilstrækkelig øvelse tilvirkede 10 par pr. dag, hvis han arbeidede
14 timer. Skoene var mindre fint afpudsede. Mænd med mindre
øvelse samt ældre folk klarede 8 ä 6 par om dagen.

Salgsprisen var før mellem 15 og 20 øre, er i den senere
tid naaet 25 -—- enkeltvis 30 øre pr. par. Middelprisen var i
1890-aarene 22 øre, hvilket for en aarlig afsætning af 80 000 par
giver 17 600 kr. Trækkes herfra materialets pris paa roden
— 3 200 kr. — haves tilbage for arbeidet 14 400 kr.

Den overveiende største mængde af disse træsko afhændedes
til handelsmænd i Bergen, fra hvem de igjen spredtes udover de
tætbefolkede, skogløse kystdistrikter.

Foruden disse simple, almindelige godtkjøbstræsko lagedes
ogsaa nogle flot udstyrede, udskaarne eller glitrende,
blomster-malte træsko til 50 å 80 øre pr. par.

Træskoarbeidet er ældgammelt i Os; det øgede udigjennem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0637.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free