Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 SØNDRE BEUGENHUS AMT.
serne og arbeidsløn har bevirket den store opgang. En liden
færing, som i 1910 kostede 60 kr., koster nu 150—160 kr., og
for særlig vakre baade betales flere hundrede kroner.
Paa Rubbestadnes i Bremnes herred er grundlagt en
motorfabrik, som i 1906 leverede 12 motorer paa 100 hk., i 1910 200
motorer paa 200 hk. til værdi 45 000 kr.
Der er bygget et større nyt verksted.
Ældre industri. Kogning af salt af havvandet har været
en gammel industri ved Hardangerfjorden i middelalderen.
I * Diplomatarium Norvegicum» bind XII heder det fra 30te
december 1316: Hr. Peder Pederssøn paa Spaanheim kundgjør,
at han udenfor den tidligere aftale med abbed Einar af Munke
liv endvidere har overdraget klosteret skogen og alle tilliggelser
til Bakke (i Jondal), med undtagelse af saltkogningspladsen.
Efterhaanden som skogene tog af og det blev lettere at kjøbe
salt, aftog saltbrændingen. Under krigsaarene 1808—14 begyndte
dog saltkogningen paany.
Schnabel, som var præst i Granvin fra 1771—78 skriver:
«Til de gamle, men nu forladte næringsveie kan regnes
saltkog-ning, hvortil findes spor endnu, og som i gamle dage skal have
gaaet saa vidt, at hardangerne, foruden andre varer, bragte salt,
som de brændte hjemme hos sig selv, til Biarmeland. De brugte
dertil store skibe, som deres store og af sten opmurede nøse
(skibstader) bevidner. Men denne saltkogning, som landets
overflødige skog ventelig har givet anledning til, har for længe siden,
tilligemed skogen selv, taget ende. Salt er ellers endnu et vist
species, hvorefter jordskylden i Hardanger beregnes. Gaarden
Nedre Thun i. Ulvik sogn er f. eks. ansat for en halv tønde salt,
gaarden Brekke i Granvin sogn for 2 løber o. s. v.»
Sagbrug i Søndhordland forekommer første gang i
skattemandtallet for 1563, da de er lagt i skat, almindelig to daler,
en enkelt kun tre ort.
I Hardanger nævnes sagbrug i skattemandtallet i 1603.
Den ældste fabrik i amtet var krudtmøllen paa Alvøen i
Askø herred.
I 1625 tilhørte Alvøen Bergens domkapitel, men i 1626
erholdt tre bergensborgere, Klaus Ratkens, Johan Bundi og
læsemester Hans Søfrenssøn, kgl. bevilling paa en kornmolle, som
de her paa kapitlets grund havde ladet opføre, og kort efter flk
Klaus Ratkens og Johan Bundi tillige brev paa at anlægge en
krudtmølle og til at opsøge salpeterjord i lenet «dog paa de
Steder, som det vore Undersaatter uden Skade kan være» og
efter lensherrens, Knut Gyldenstjernes, anordning. Naar
krudtmøllen var kommen i gang, skulde lensherren paalægge den en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
