Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
628
SO NO HK BKHGENI1LS AMT.
lelso fra Danmark tik verket aarlige leverancer til Bergens
arsenal. Der afsattes til byen og landet omtrent 40 ä 50 centner
krudt aarlig. Verket havde i 1824 en mølle med to stene, en
stampemølle, et hjørnehus, et muret tørrehus, et salpeterkogeri. De kul af
hassel, som brugtes, brændtes i en stor muret ovn. Ved verket
var to bræddehuse til salpetertilvirkning. Men tilvirkningen av
salpeter svarede ikke regning. Man benyttede salpeterhusene til
aaret 1814, og der vandtes til denne tid aarlig mellem 800 og
1 200 pd. salpeter. Krudtverket beskjæftigede 4 ä 5
mennesker daglig.
En papirfabrik i Alvøen anlagdes 1800. Klude indførtes fra
Hamburg og Østersjøen, og neppe en tredjedel af, hvad der
forbrugtes, kunde faaes fra Bergen og omegn. I fuld drift
leveredes aarlig henved 8 000 ris papir af alle sorter. 1
almindelighed leveredes kun 1 0OO å 1 500 ris aarlig, hvorved 8 ä 10
personer var beskjæftiget.
I 1825 gik verket over til Haus B. Fasmer. 1 de 25 aar,
lian eiede det, tog forretningen her et sterkt opsving.
Krudtver-kets produktion og omsætning forøgedes; oljemollen ombyggedes
og udvidedes, og papirmøllen holdtes i jevn og fuldstændig
virksomhed. Nye anlæg sluttede sig efterhaanden til de ældre,
nemlig en melmølle (1843), et bageri (1844) og et skibsverft (1847).
Da Alvøen savnede handelsret, blev handelsstedet Kongshavn
tilkjøbt.
Efter Hans Fasmers død 1850 fortsattes forretningeu for
boets regning, i de første aar tildels under bestyrelse, senere
(fra 1858 af) under ledelse af H. Fasmer.
Af hensyn til de to større og to mindre eksplosioner, der
havde fundet sted i dette tidsrum, men som dog ikke medforte
tab af menneskeliv, blev krudtverket i 1858 flyttet til det et par
kilometer fra Alvøen liggende Øvre Fald og krudtmagasinet til
Valsmugfjæren. Oljemøllen og melmollen nedlagdes, den første
1867, den sidste 1870, medens papirfabrikationen efterhaanden
var bleven midtpunktet i hele bedriften paa Alvøen.
«Papirfabri-ken», heder det i en skildring af disse anlæg fra 1884, «dækker
il il hele det omraade, som før optoges af den gamle papirmølle,
krudtverket, oljemøllen og melmollen, og udgjør en samling af
fire forskjellige fabrikbygninger og sidebygninger med en
konstant vandføring og et øvet personale.» I forbindelse med den
stod dels en siden 1870 med to maskiner virkende posefabrik,
dels træsliberiet paa Sævareid, anlagt i 1866. Foruden træmasse
til Alvøens forbrug leverede det ogsaa træpap til udlandet.
Krudtverket blev nedlagt i slutningen af ottiaarene.
Alvøens papirfabrik beskjæftigede i 1917 102 arbeidere og
havde 270 hestekræfter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
