Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
630
SONDRE BEROENHLS AMT.
og molle og husbygninger tilintetgjordes. I aaret 1808 brændte
mollen. Konsul A. Konow lod bygge en ny mølle i 1809.
Det indtraf ikke sjelden, ved langvarig tørke eller ved sterk
frost om vinteren, at man manglede vand, saa man ikke
kunde male.
I Søndre Bergenhus var i 1845 to brændevinskjedler i brug
i Etne; disse brændte 252 potter aarlig. Fjelberg havde to
kjedler, Stord 1, Fjære 1, Opdal 1, Strandebarm 4 (der brændtes
302 potter), Jondal 4, Øystesø 1 (63 potter), Granvin 5 (503
potter), Kinservik og Køldal 9 (953 potter), Voss 4, der i de
sidste 5 aar havde brændt 100 tønder.
Industrien i amtet var tidligere indskrænket til Arne og Dale
fabriker, Alvøens papirfabrik og Vaksdal møller; det var de
gammel-kjendte bedrifter, fast indarbeidede, hvilke delvis skyldte
udlændinger sin gruudlæggelse og vækst. For Vestlandets kapital kom
industrien noksaa langt nede i rækken. Skibsfart og handel
herskede næsten eneraaclig.
Foruden de nævnte fabriker var der: Sævareid papirfabrik,
spinderier i Salhus og Samnanger, Waage & søns
preserverings-anlæg i Brandøsund, større møller i Skaalevik og Hegranes. I
Bergens umiddelbare nærhed drev Irgens & sønner et betydelig
spinderi. Mineralindustrien repræsenteredes af Voss skiferbrud
og Riebers kalksten- og marmorbrud. og saa var der et par
beskedne teglverker.
Bergens hovednæringsveie, handel, fiskeri og skibsfart, var
en følge af dens beliggenhed mod havet; industrien har kun
langsomt arbeidet sig fremover.
Det er endnu tildels saa, at Bergens befolkning heller deltager
i bedrifter med de stadig skiftende konjunkturer inden handel,
skibsfart og fiskeri end i fabrikdrift, hvis særkjende er den
langsomme fremgang uden de store chancer.
For Vestlandet med dets rige kraftkilder skulde, en stor
industriel udvikling falde selvfølgelig, men dets tidligere isolerede
beliggenhed uden den adgang til bekvem omsætning og trafik
i det hele taget, som er en nødvendighed for industriel udvikling,
bevirkede, at der paa dette felt ikke er skeet nogen væsentlig
forandring før i de sidste aartier. Der blev for halvt hundrede
aar siden af industrielle foregangsmænd — særlig indflyttede
udlændinger — grundlagt flere større tektstilfabriker i byens
omegn. Saaledes grundlagde konsul P. Jebsen allerede i 1846
Arne fabriker. Den store skibsfart gav stødet til en
skibsbygningsindustri. Den første større mekaniske bedrift, Bergens inek.
verksted, dengang i Askøen herred, grundlagdes i 1855 af kon
sul Michael Krohn. Paa begge disse felter gik det stadig frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
