Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
654
SØNDRE BERGENHL’S AMT.
skal dæmmes: Kjuvatn, 891, Grøndals- og Stovalivatn, 904, og
Vuvatn, 1199.5 m. o. h., 4,5 km.2 stort. Ovnkjelvatn er 2.0
km.2 stort, ca. 1 220 m. o. h.
En bæk ved Kalland i Kinservik benyttes til
elektricitets-verk for Djønnegrænden ; den driver et frugtkjøleri.
I den botn, som gjennemstrømmes af elven Opo i
Ullensvang, falder to vakre fosser, Bjørnebykse og Skrikfossen.
Opo i Ullensvang styrter sig fra fjeldranden i flere store
fald, som Rjukande og Bjørnebykse. Den sidste fos er, naar
vandmængden er paa sit største, ganske imponerende. Den lille elv
Skrikjo kaster sig i et meget steilt fald, delt i to ved en smal
afsats, fra fjeldranden ned i dalbunden. Skrikjefossen er en
meget høi fos. Men vandmassen er liden. Skrikjo falder i Opo,
hvor denne sidste bar naaet dalbunden.
Gaardbrugere i Opedal har, som eiere af et elektricitetsverk
i Opo, andraget om tilladelse til at regulere Opesjøvatn i nævnte
elv ved at sænke vandet indtil 2.5 m. Sænkningen tænkes
udført ved at sprænge en 30—35 m. lang rende nær udfaldsosen.
Smaa lokale elektricitetsverker er anlagt paa Bleien og
Rogde-berg, og flere smaaelve i Sørfjorden tænkes taget i brug af
vedkommende grænder.
Udbygningen af Tysso og anlæggene i Odda. Tyssevasdraget er
før omtalt (bd. I, pag. 219). Ved de store anlæg i Tyssedal
og Odda maa adskilles selve vasdragets udbygning med
kraftstationen, anlæggene nær elven i Tyssedalen, ledningen af
kraften til Odda og fabrikerne der, kalcium- og cyanamidfabriken.
Hertil kommer anlæg af kaier, arbeiderboliger o. s. v. Udbyg-’
ningen af Tysso er et stort arbeide.
Ovenfor Tyssedal i Odda ligger en hel del vande, hvoraf
de største er Bersaavatn og Ringedalsvatn, hvilke nærer elven
Tysso med dens fosser. Den første, som tænkte paa at udnytte
disse kraftkilder, var ingeniør Per Aga eller Per Aga Hovland.
Han erhvervede sig alle vandrettigheder, men da han selv ingen
kapital besad, gik lian sammen med ingeniør .V. H. Bruun, som
paabegyndte en udbygning i liden maalestok. Han opgav driften
for egen regning og solgte det hele til dr. Albert Petersson, direk
tør Sam. Eyde, bankdirektør Wallenlwg og nogle andre. Senere
gik faldet over til direktor R. Blakstad som administrerende
direktør, og udbygningen begyndte nu for alvor.
I 1906 dannedes a/s Tyssefaldene, et aktielelskab med en
kapital av 2 500 000 kr. Faldene blev udbygget til 85 000 hk.,
og senere til 127 000 hk.
Tyssovasdraget har sit nedslagsdistrikt paa Hardangervidden
og falder ud i Sørfjorden 7 km. nordenfor Odda strandsted.
Nedslagsdistriktet har en størrelse af 378 km. 2 Heraf falder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
