Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAN DEL OG SKIBSFART.
663
solgtes i 1757 56 000 stykker levende hummer, deraf 52 000 til
Holland, 4 000 til England.
Den her nævnte handel er betinget af det bygderne
producerer, og det de trænger, "og den er fortsat til vor tid, men med
den væsentlige forskjel, at dampskibstrafiken har gjort
handelsforbindelsen med Bergen lettere og har udvidet handelen ogsaa til
andre byer, hvorhos dampskibene og de mange landhandlere og
opkjøbere har gjort bøndernes reiser til byerne færre.
Hvad bonden trængte at kjøbe, hentede han tidligere selv i
Bergen. Bønderne kom hele aaret rundt, men især om høsten i
«slagtetiden»; de bragte i jægter og baade poteter og slagt, smør
og ost til byen.
Bønderne handlede mest i gaardene paa Strandsiden. De
solgte sine varer til bondehandleren eller gjennem ham, og han
forsynede dem med korn, salt og andet. Hver egn af byens
opland havde gjerne sin bondehandler i byen. Bondehandlerens
kunder havde ofte gjæld og forpligtelse til at sælge sine varer
til kjøbmanden og til at kjøbe hos ham, nogenlunde i lighed
med nordlændingernes forpligtelse med nordlandshandlerne paa
Tyskebryggen.
Helt ned til 1860—70-aarene foregik handelen mellem amtet
og Bergen paa gammel vis. Daglig, men især onsdag og lørdag
kom strilerne roende eller seilende med sine baade og flskeskuter
til Bergens fisketorv, hvor de direkte solgte sin fisk til
konsumenterne. Nn er det opkjøbere, som besørger denne handel, og
fisken føres til byen med motorbaade. Omsætningen af fisk paa
Bergens fisketorv var i aarene 1910—12 omkring 1 million kroner
i værdi.
Handelsforbindelsen landeveien til Bergen var før anlægget
af Vossebanen besværlig. Bønderne fra de omliggende herreder,
der havde forbindelse med byen overland, kom med sine smaa
hingster og skranglekjærrer til byen førende med sig melk, kjød
o. s. v., tildels ogsaa i kløv. Era andre fjernere liggende
herreder kom jægter med ved, poteter, frugt o. s. v.
Ved de talrige dampskibsauløbssteder paa kysten og i fjordene
or denne trafik med den megen roen og seilen meget indskrænket.
Nogen handel har der ogsaa været med Stavanger. Marcus
Schnabel omtaler omkring 1775, at indbyggerne i Kiuservik reiste
til Stavanger marked; de kjøbte der op en mængde lærred
(som der i stor mængde fabrikeredes eller vævedes), skind,
strømper o. s. v., som de siden solgte i Bergen, Nordhordland
og Sogn.
Efterat der kom direkte dampskibsforbindelse fra Hardanger
til Stavanger, gaar en del af bondehandelen til denne by.
I det 16de aarhundrede og senere udførtes fra Søndhordland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
