- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
670

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•♦>64

SONDRE BERGENHUS AMT.

og øl- og brændevinssalg. Allerede i 1707 kaldes det et gammelt
gjæstgiveri.

Espevær og Bømvielhavn i Bømmel herred ligger ikke langt
fra hinandefi ; der er et eid paa en fjerding mellem dem.
Bom-melhavn var i 1707 et gammelt kræmmerleie og havde en god
skibshavn.

I Espevær var handel, idet bønderne solgte fisk og kjøbte
kramvarer.

Mosterhavv. i Moster herred siges i 1706 at have været
bebygget af kræmmere i langsommelig tid, men disse var meget
fattige.

Paa Spidsøen i Moster var et gjæstgiversted og kræmmerleie
allerede i 1706; det kaldes da ogsaa Betlehem, der betyder
brødhuset, og var optaget omtrent 20 aar før; der dreves da
handel med øl og brændevin, siden kom ogsaa andre varer til.

Lervik paa Stord var og en af de havne, skotterne besøgte.

I 1742 var her gjestgiver og handelsmand med privilegium af

1734. Skotterne kom endnu og hentede trælast her. Paa Stord

& i

laa ogsaa et gjæstgiversted. kaldt Eldøen, ved toldstedet.

I Ytre Hardanger var Heravdsholmen i Jondal det mest
bekjendte gjæstgiveri. Stedet var et knudepunkt og tilflugtssted
for de reisende. Gjestgiverierne i Hardanger var ikke mange.

Til Odda kom den første landhandler i 1660 og nedsatte
sig paa Bakke.

Paa Grimo i Ullensvang var der en kræmmer i 1670.

Paa Utne i Kinservik flk den förste gjæstgiver bevilling i
1 722; rimeligvis var det gjestgiveri og først senere handelssted.

Handelen var i en række af aar forholdsvis betydelig, og
Utne var et knudepunkt i Hardanger, særlig var her et meget
bekjendt gjæstgiveri.

I Eidfjord var der et gjestgiveri i Vik i 1727.

I Ulvik var i 1704 et gammelt gjæstgiveri og handelssted,
kaldt Kjøili.

Et af de ældste gjæstgiversteder i Hardanger er Eide i
Granvin. Her standsede vosserne, naar de reiste til Hardanger. Den
første gjæstgiver nævnes i 1674.

Paa gaarden Ovre Vassenden i Granvin var der ogsaa øl- og
brændevinssalg og et slags gjæstgiveri i 1734.

I Øistesø var der i 1756 en gjæstgiver paa Nes, som af den
«høie øvrighed» var beskikket at holde tørstedrik for de reisende
og at være skydsskaft’er.

Ved handelsloven af 1842 mistede byerne sit
handelsmonopol overfor landdistrikterne; der kom mange landhandlere,
og handelssamkvemmet mellem Bergen og oplandet fik nye
former.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0690.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free