Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
SØNDRE BERGENHL’S AMT.
Her angives legemshøiden i Søndre Bergeuhus til 172.97 cm.,
hvad der er større end den, som rekrutstatistiken angiver i senere
aar. Favnevidden angives til 176.88 cm., eller favnevidden er
3.91 cm. større end den angivne legemshoide, hvilket tal er
mindre end favnevidden i forhold til legemshøjden i noget andet amt.
Den gjennemsnitlige favnevidde for hele riget er 178.24 cm.
og den gjennemsnitlige legemshøide for hele riget er 172.13 cm.,
saa gjennemsnitlig skulde favnevidden i riget være 6.11 cm.
større end legemshøiden.
Det fogderi, som har den mindste favnevidde i forhold til
legemshøiden, er Søndhordland fogderi, hvor favnevidden kun er
2.47 cm. større end legemshøiden. I tinglagene Sund, Austevold,
Fjeld, Alversund, Manger og Herlø i Nordhordland er favnevidden
endog kun 1.64 cm. større end legemshøiden.
Den gjennemsnitlige siddehøide er for hele Norge 91.94 cm.,
i Søndre Bergenhus er den gjennemsnitlig 91.16, i Hardanger er
siddehoiden særlig høi. Længden af benene er i riget i
gjennem-snit 80.94 cm., i amtet 81.81. Kaldes legemshøiden 100, bliver
siddehøiden i riget 52.98 pct. af legemshøiden og længden af
benene 47.02 pct. I amtet blir siddehøiden 52.70 pct. og
benlængden 47.29 pct.
Det gjennemsnitlige brystomfang for hele riget er 87.85 cm.,
og for Søndre Bergenhus 88.68. Det gjennemsnitlige
brystomfang er i regelen lidt større end den gjennemsnitlige halve
legemshøide, i hele riget 1.78 cm. storre. I Søndre Bergenhus amt er
brystomfanget 2.20 cm. større end den gjennemsnitlige halve
legemshøide.
Befolkningen i amtet er ikke nøie anthropologisk undersøgt;
men der er en del iagttagelser af brigadelæge C. Arbo.
Anthropologerne lægger stor vægt paa skallens form og
adskiller mellem langskaller, mellemskaller og kortskaller. Nogle
skaller er mere runde, har stor bredde i forhold til længden, og
deslige hoveder kaldes rundskaller eller kortskaller (brakycefaler);
hos andre er længden stor i forhold til bredden, og de kaldes
langskaller (dolikocefaler). Man udtrykker det ved tal, idet
bredden divideres med længden.
Maales bredden af en mands hoved for eksempel til 152 mm.
og længden til 190 mm., saa er forholdet mellem længde og
152
bredde = 0.80. Man siger da, at skallens indeks er 80.
190 °
De skaller, hvis indeks er 80 og derover, kaldes kortskaller;
er indeks mindre end 75, kaldes de langskaller. For skaller,
hvis indeks ligger mellem 75 og 80, er indført betegnelsen
mellemskaller (mesocefaler).
Det viser sig, at Norges gamle landskabsgrændser eller fylkes-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
