Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
7ü 1
den saakaldte bakteriesygdom. I Norge optraadte den mest som
lungepest. At denne pest har optraadt ogsaa i amtet, er vel
sikkert nok. Senere beretninger om pest og smitsomme
sygdomme er der fra Bergen, saaledes i 1360 om den pest, som
kaldtes barnadauöi, maaske børnekopper.
En stor drepsot gik i 1371 over hele Norge efter de
islandske annaler. 1445 var der pest i Bergen, i 1529 herjede en
voldsom farsot hele Nordeuropa. Pesten kom til Bergen med et
skib i 1665. Beretninger om, at disse sygdomme udbredte sig
i amtet, er der neppe, men det er vel høist sandsynligt.
Derimod er der beretninger fra amtet om smitsomme sygdomme fra
det 16de aarhundrede.
En meget smitsom syge, hvoraf mange døde, grasserede i
Ullensvang og andre steder 1570 —1600. Krüger omtaler i sine
efterretninger om Os præstegjeld (i Budstikken 1820), at efter et
gammelt dokument ved Os præstegaard var aarsagen til flere
gaardes ødeliggen en pest i 1570 og 1600. Medens pesten
grasserede i Odda sogn, kom daglig 5 å 6 lig fra fjeldbygden
syd for Odda. Der var saa mange tilsengs i præstegjeldet, at
der var ikke folk nok til at røgte kreaturerne; disse stod dels i
fjøsene og sultede ihjel, dels stod kjørene, som om aftenen kom
hjem fra græsning, foran fjøsdørene og rautede efter
melke-pigerne for at melkes. De faa mennesker, som var usmittede,
gik omkring fra gaard til gaard for at røgte kreaturerne for de
syge, men kunde ikke overkomme alt. Det var et sjeldent syn
i den tid at se nogen baad roende paa Sørfjorden; naar de saa
nogen, blev de glade, at der endnu fandtes levende og friske
mennesker.
Det siges, at den store pest i 1570 kom fra Telemarken
over Røldal og fulgte strøget af de indre fjorde. De gjenlevende
paa somme gaarde satte op stænger med hvid linneddug paa til
mærke, at der endpu var levende folk paa gaarden.
Der er optegnelse fra Hardanger, hvorefter der gik pest i
1618; det stemmer med Slange i Kristian IV’s historie om
pesten i Bergen 1619, indført af de kontorske; ligesaa er der
optegnelse om pesten i 1624 og om pesten i 1638, som kaldtes
«Bodna-Pestalenso», da de, som var over 20 aar, gik fri.
I 1801 og 1802 bortrykkede kopperne i Norge flere tusen
mennesker, men efter at vakcinationen begyndte at bruges, gik
dødeligheden sterkt tilbage. ’
Virksom ved indførelsen af vakcinationen var Nils
Hertzberg (født i Finnaas 1759), sogneprest til Kvinnherred fra 1786
og i 1803 udnævnt til sognepræst til Kinservik i Ullensvang.
Hertzberg ønskede at blive landmaaler, men faderen, som var
præst i Finnaas, lærte ham at bistaa med den lægehjælp,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
