- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
732

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7 2 (i

SONDRE BERGENHUS AMT

lyst til handel, som driver dem nd i landet, hvorfor dette
distrikt har en mængde handelskarle, som med sine smaa fartøier
eller jægter reiser til Bergen, Stavanger og flere byer for at
afhænde adskillige varer, som de indkjøber i hjembygderne. Denne
omvanken paa fremmede steder og den erfaring, som derved
samles, antager man som grund til den artighed, som
hardan-gerne viser mod de fremmede. Virkelig er denne dyd ogsaa et
udmærket træk i hardangernes karakter. Allerede i naboegnene
havde jeg hørt, at man i Hardanger bliver modtaget som en
ven og bekjendt, og at man der ikke mærker noget af den
mistænksomhed og tværhed, som paa adskillige andre steder tildels
møder den fremmede. Efterat jeg selv har besøgt denne egn,
maa jeg ikke alene bekræfte denue fordelagtige dom, man ogsaa
tilføie, at mine forventninger blev langt overtrufne, saa at jeg
ikke noksom kan rose dette folk. Under mit ophold i
Ullensvang besøgte jeg mange steder og blev kjendt med mange
familier ; men overalt mødte jeg en saadan fortrolig
aabenhjertig-hed, en saadan venlighed og velvilje, at det var, som om jeg
blot havde vanket om iblandt gamle venner.

Oplysningen synes i denne egn at staa paa et temmelig
høit trin, og distriktet har mange kundskabsrige og dygtige
mænd. Ogsaa sædeligheden staar paa et høit trin; løsagtighed
viser sig sjelden, og er ligesom paa Voss anseet som meget
skammelig og vanærende. Drukkenskab viser sig rigtignok af
og til, især blandt handelskarlene, men den bliver dog
almindelig afskyet og foragtet; og man hører sjelden tale om uordener
i selskaberne, omendskjønt de mange sammenkomster og den
rigelige bevertning, som folkets munterhed og gjæstfrihed giver
anledning til, let kunde foraarsage en eller anden udskeielse.
Hardangerne maa i flere henseender betragtes som en af de
ædleste forgreninger af det norske folk.»

Fra Voss skriver Ivar Aasen i 1843 : «Vosserne er et opvakt,
modigt og bevægeligt folk. Deres tilbøielighed til reiser og deres
udholdenhed i strabadser er vel bekjendt i nabodistrikterne,
ligesom ogsaa deres selvfølelse og pirrelige gemyt. De har i forrige
tider havt et noget slemt rygte, især for ustyrlig hidsighed
og tilbøielighed til slagsmaal, hvori endogsaa kniven har
undertiden været brugt; men denne vildhed er imidlertid meget
aftaget i de senere tider. Rigtignok vanker der endnu, især i
drikkelagene, mangen dygtig kamp, og der skal endog for faa
aar siden have forefaldt gyselige optrin ved knivens anvendelse;
men saadanne uordener forøves kun af forfaldne personer, idet
den større oplysning, som i senere tid er udbredt ved enkelte
dygtige almuesmænd, medfører, at slige barbariske optrin bliver
mere og mere afskyede. Drukkenskab er imidlertid temmelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0752.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free