Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 2 (i
SONDRE BERGENHUS AMT
lite or inn for smaapalen, Jakob.» Da præsten mod slutningen
af sin præken bad en bøn om, at de forestaaende fiskerier maatte
lykkes, reiste strilerne sig og raabte : «De va et sant or dn sa,
Jakob, tak ska du ha.»
Veivæsenet har længe været forsømt. Mange steder Andes
der ikke vei ved betydelige fiskepladse, og man holder sig til
sjøen, naar man kan. Det er sagt, at en stril heller ror en mil
end han gaar en fjerding. Baade mænd og kvinder har en
øvelse i at ro, som er ganske usædvanlig, hvad man i ældre tid
havde anledning til at se, naar strilerne kom roende ind paa
Bergens vaag med fisk.
Welhaven skriver i 1842 : «Bergenserne har onsdag og
lørdag den prægtigste regatta i deres havn, naar den hele flaade
af fiskere løber ind, i kappestrid om den første plads ved torvet.
Lange kister med levende fisk slæber efter de skarpe baade,
kvinder og mænd ror lige rapt, sjøen bliver som en
skummende elv.»
Havstrilen er i sin ydre optræden meget forskjellig, naar
han er i byen og paa land end naar han er i baad, saaledes
som Welhaven omtaler: «Naar havstrilen kommer til byen, er
han med et billedet af urokkeligt flegma. Medens man fra det
myldrende, skraalende torv kjøbslaar med ham, farer der en
hagl af de groveste eder og forsmædelser om’ hans øren. Men
strilen vender fiskenaturen ud og er meget rolig. Han rækker .
kun øsekarret frem for at modtage penge hver gang en handel
er sluttet.»
Det kan hænde, at strilen nu og da bringer den
rapmundede tjenestepige til taushed ved korte, satiriske bemærkninger,
der røber, at han har en udpræget sans for ironi, som af og til
kan være ondartet.
I sit hjem er strilen nøgtern; men det hændte jevnlig, naar
han havde solgt sin fisk, at han tog en taar over tørsten. Man
kunde da hyppig se to striler sidde i baaden og kysse
hverandre, vistnok en meget gammel skik, der endnu er i brug paa
Island, naar en reisende mand, som kommer ind paa en gaard,
pleier at kysse alle dem, som er i stuen.
Forsøger man at haane strilen, naar han er ude paa sjøen
med sit stel, da er han en ganske anden. Man tirrer ham
sædvanlig ved at lade, som om man hakker skjæl, og dette
forslidte middel er næsten aldrig uden virkning. Han kan slippe
aaren og snøret af arrighed, og da ser man ham optræde som
mimiker med de mest burleske fremstillinger.
Mere livlig og mere talende end nogen italiener er strilen,
naar det gjælder notkast, da er han ikke at kjende igjen. I
hui og hast gjælder det at have noten færdig, naar notbasen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
