Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
7ü 1
og i regelen er disse spisesedler temmelig ens for større
strækninger; men der er adskillig forskjel mellem de ytterst mod havet
liggende herreder, kostholdet i den ytre del af fjordene og i den
indre del af fjordene og i indlandsherrederne.
I kystherrederne eller de ytterst mod havet liggende herredeT
i Nordhordland er kostholdet ensformigt og i høieste grad
tarveligt. Maaltidernes antal er i regelen 4, om sommeren 5. De
almindelige maaltider er: «frukost» (kl. 8), «middag» (kl. 12—1«),
«non» (kl. 4) og «kveldsmat» (kl. 8), hvortil kommer om
sommeren «førefrukost» (kl. ca. 6). Den sidste bestaar af kaffe og
rugbrød eller potetkager med margarin eller sirup eller begge
dele. Til «frukost» bruges det samme eller grød og melk.
«Middag» : Sild og poteter, sjelden salt fisk, yderst sjelden til
hverdags salt kjød. Hertil bruges gjerne melkesuppe eller havregryn
suppe. «Non»: Kaffe med potetkager eller brød som til «føre
frukost». «Kveldsmat» : Sild og poteter eller salt fisk og
poteter eller grød og melk. Enkelte har the eller kaffe med brød
eller potetkager. Sild og poteter spises mindst 1 gang daglig.
Først paa spiseseddelen staar ved siden af silden potetkagerne.
Suppe (melkesuppe, havresuppe) bruges vistnok mere nu end
tidligere. Derimod er grød og fladbrød trængt i baggrunden til
fordel for rugbrødet, som kjøbes hos landhandleren. Paa brødet
bruges, foruden margarin og sirup, ogsaa «prim», som koges af
kjernemelk. Som høitids- og gjestebudsmad indtager den salte
fisk og i den senere* tid det saakaldte «sosekjød» (kogt ferskt
kjød med brun saus) en fremtrædende plads, desuden «dravle»
og forskjellige sorter hvedebrød. Dravle er melk kogt saaledes,
at osten skiller sig fra vallen og løber sammen i haarde
klumper.
Denne spiseseddel gjælder Lindaas, Austreim, Manger, Herlø,
Hjelme, Sund, Austevold, Fjeld og vel ogsaa Alversund. Det
eiendommelige ved spiseseddelen er, at kjød ikke bruges til
dagligdags, og at der til kvelds ved siden af grød og melk bruges
sild og poteter eller kogefisk.
Kjod nævnes slet ikke i flere spisesedler, eller det heder,
som i Herlø, at kjød spises overmaade lidet.
De hjemmelavede kager, som bruges til frokost, non og kveld,
er enten potetkager (poteter og mel) eller tynde, mygere
pandekager af mel og vand, eller faste og tykkere melkekager
(vad-melskager). De to sidste sorter kommer til anvendelse^ naar
poteterne er sluppet op.
Fladbrød bruges lidet i disse herreder.
Levemaaden er i det hele i disse ytterste herreder primitiv.
Kvinderne mangler i bedrøvelig grad sansen for husstel. Maden
blir usmagelig tilberedt, uøkonomisk og urenslig behandlet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
