- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
764

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7 2 (i

SONDRE BERGENHUS AMT

lindormen var efter ham, tog ham og væltede baade sig og
manden paa baalet.

Hulder eller huldr, oldnorsk huld, kaldes i Hardanger hidd, i
Nordhordland huldo; almindelig er formen hulder. Navnet
kommer af oldnorsk hylja, skjule, indhylle, og huld, skjult, er egentlig
participium af hylja.

Hermed stemmer sagnet om hvorledes huldrefolket er blevet
til, hvilket sagn kjendes fra mange steder, blandt andre fra
Eidfjord og Kvam. Det heder, at efterat Adam og Eva var jaget
fra Paradis, kom Vorherre og vilde se Evas børn. Men hun viste
kun frem de vakre og vaskede børn, men gjemte bort de andre.
Da sagde Vorherre:

«Dei so æ dulde,
skal være hulde.»

De, som er dulgt, skal være usynlige, det vil sige huldrefolk.

Fra disse Evas børn stammer huldrefolket.

Sagnene om huldrefolkene er mange og gamle. Det heder
i Sturlunga saga om den islandske skald Sturle, at han
underholdt Magnus Lagabøters dronning Euphemia (død 1312) og hof
med huldresagn: sagöi hann J)ä huldarsögn betr ok froöligarr,
en nökkur f>eirra haföi fyrr heyrt. Han fortalte huldresagn bedre
og grundigere, end nogen af dem havde hørt dem før.

De hauger, hvor huldrefolk holder til, kaldes hulderhauger\
de mandlige individer af hulderfolket kaldes hulderkall, hiddermann,
deres musik kaldes hulderslaat eller hulderspil, deres fæ hidderfæ
og hulderkjyr. Hulderhat er en hat, hvormed man kan gjøre sig
usynlig. Det svarer til det oldnorske hulderhöttr, hulidshjalmr.

Haugfolk og haugtusser er ogsaa navne paa hulderfolk.
Benævnelsen hittfolket, det andet folk, i modsætning til
mennesket bruges ogsaa, fordi hulderfolk antages at leve et liv og have
sit stel som menneskene. Det omfatter ogsaa de underjordiske.

Huldersagn og beretninger om hulderfolk er særdeles talrige
i amtet som i andre dele af landet, og beretningerne om huldren
er temmelig ens i alle bygder, saa det er som sagnene overalt
er nogenlunde de samme, der er stedfæstet til forskjellige
lokaliteter med forskjellige varianter. Huldren, det kvindelige væsen
af huldrefolket, omtales meget hyppigere end hulderkalleu.

Huldren ligner de kvindelige menneskelige væsener, men
med den forskjel, at hun har kohale. Hun er oftest overmaade
vakker, har guldgult, langt haar, der naar hende ned til
hofterne.

Huldren er sædvanlig klædt i grønt overliv, og hendes gule
haar hænger nedover ryggen.

Huldrefolkets hele stel ligner, som berørt, menneskenes; men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0784.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free