Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
782
SONDRE BERGEHNl’S AMT.
halsen. Der flød saa meget blod ud af sjoormen, at hele
Vangsvatn blev farvet rødt af blod, og det samme var tilfældet med
Evangervatn og Bolstadfjorden ud til Vosseneset.
Beretninger om sjøorme i Hardangerfjorden og andre fjorde
er talrige. Her skal kun omtales en ældre beretning. Italieneren
Francesco Negri fortæller fra sin reise i Norge i 1664 — 65 om
sjøormen:
«En art slange af uhyre størrelse findes i dette hav. Den
har samme udseende som slanger paa det faste land, undtagen
at den har en dobbelt manke paa halsen, der hænger ned til
begge sider. Den forfølger med stor hurtighed baade, hvori kun
faa mennesker befinder sig, men gjør ikke forsøg paa at angribe
store skibe. — — —
En saadan sjøorm (Scio orm) viste sig for nogle aar siden
her udenfor havnen i hele byens paasyn. For at se dette uhyre
stimlede hele folket sammen paa stranden. Den ansloges at
være omtrent 100 fod (passo) i længden af de «bedre folk>\ med
hvem jeg har talt derom ; tykkelsen stod i forhold hertil. Simple
folk (populo minuto) forsikrer, at den var meget større. Nogle
faa af disse uhyrer vilde være tilstrækkelige til at ødelægge det
hele riges handel, da dets underhold for en stor del kommer fra
havet, hvor der daglig fiskes med smaabaade med tre mand paa
hver. Men forsynet har dog indrettet det saa, at enhver kan
have et middel til at jage denne Leviathan tilbage i afgrunden.
Sjøormen lader sig kun se i fuldstændigt vindstille, hvilket ikke
.ofte indtræffer uden i hundedagene.
I hine egne gaar mange med et lidet stykke bæverkjød i
lommen, hvilket har den egenskab, at sjøormen, naar man
kaster det i nærheden af den, dukker ned i havet. De, der ikke
har dette middel mod uhyret i beredskab, bruger et andet
kunstgreb, nemlig at flygte mod solen;, thi herved bliver sjøormen
blændet og taber baaden afsyne. Andre kaster træ eller et andet
flydende legeme i vandet, og medens sjoormen et øieblik leger
med dette, lægger folkene alle aarer ud og redder sig tillands.
Trods al anvendt efterspørgsel har jeg kun engang hørt om et
eneste tilfælde, i hvilket en person af sjøormen blev trukket ned
i dybet.»
Det var i Bergen, at Negri fik disse oplysninger om
sjøormen: men i Trondhjem fik han vide mere om den. Han skriver:
«Den største af alle mærkværdigheder er den umaadelige
sjøorm. I Lagho di Sclionen, faa mil fra Trondhjem, var der en
af disse slanger, som tiltog saaledes i størrelse, at den snart ikke
mere havde ordenlig plads i sjøen. Den blev nødt til at slæbe
sig til havet, følgende elven, som løber ud af sjøen. Men denne
var smal, og uhyret rev da paa sin vei ned nogle møller, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
