Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
790
SONDRE BERGENHUS AMT.
ved nogle holmer for modvind. De fældte blotspaan forat faa bør,
og den faldt saaledes, at Odin vilde have en mand efter
lodkastning til at hænges som et offer til ham. Loddet traf Vikar
selv. Om natten vækkede Rosshaars-Grane Starkad og tog ham
med til en skogbevokset ø. hvor de paa en rydning traf guderne
selv, der holdt ting. 11 dommere sad hver paa sin stol, medens
den 12te stol stod tom, indtil Rosshaars-Grane, der nu viste sig
at være Odin selv-, satte sig paa den. Odin forundte Starkad
mange gode gaver, saasom liv i tre menneskealdre, rigdom paa
gods og herlige vaaben, seiersælhed, skaldskab og høvdingers
yndest, medens Thor paaheftede ham allehaande forbandelser, som
børnløshed, hjemløshed, utilfredshed, haarde saar, forladthed hos
folket, og endelig, at han i hver af de tre menneskealdre skulde
begaa et niddingsverk, og at ingen skulde erindre hans digte.
Dette bekræftede dommerne, og den følgende dag begik Starkad
efter Odins anvisning sit første niddingsverk. Han foreslog, at
man skulde foranstalte en hængning af Vikar for et syns skyld,
og da Vikar gik med paa dette, lod han ham dræbe ved Odins
tryllekunster, idet den svage kvist, hvortil han fæstedes, blev til
en tyk gren, og den rørsprote, hvormed Starkad berørte ham, blev
til en geir, der gjennemborede ham. For dette niddingsverk
maatte Starkad forlade landet.
P. A. Munch, som i henhold til islandske slægtsregistre
anser Vikar for en historisk person, mener, at han levede i
slutningen af det 7de aarhundrede.
Hjør leiv den Icvennsame.
Hjør, Issnrs søn, laa efter Halfs saga i strid med Vikar,
men forligte sig med ham; hans søn var Hjørleiv, konge over
Hordaland og Rogaland, og kaldtes den kvennsame, fordi han
havde saa mange hustruer. Først var han gift med Æsa den
lyse, en datter af Øistein, jarl i Valdres. Men paa et tog til
Bjarmeland ,kom han forbi Njardø (nu Nærø) ved Naumdalen og
ægtede der Høgne den riges datter, Hild hin mjove. Hun
tilligemed hendes broder Sølve fulgte ham baade til Bjarmeland og
tilbage til Hordaland. Æsa var ikke synderlig glad i kongen og
hans følge. Med det skib, paa hvilket han var draget til
Bjarmeland, reiste Hjørleiv til Konghelle, hvor han traf Reidar,
konge af Sjællaud, som blev ven med Hjørleiv. Reidars søn bad
sin fader indbyde Hjørleiv til Danmark, og Reidar foiede ham ;
Hjørleiv tog imod indbydelsen og forelskede sig i Reidars datter,
Ringja, som han ægtede. Paa hjemreisen til Hordaland blev
Ringja syg og døde; hun blev sænket i en kiste, men kisten
drev iland tæt ved Reidars nøst, og det hed, at Hjørleiv havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
